Et nyt borgerinitiativ mod forringelse af bymidten har nedsat en arbejdsgruppe og oprettet en side på Facebook.
“I mange år har Ringkøbing gamle bykerne været beskyttet af bevaringsdeklarationen fra 1973.
Denne har sikret bevarelse af et enestående bymiljø.
I tiltagende grad lader politikerne hånt om beskyttelsen af denne perle.
Man har givet tilladelse til nedrivning af Den gamle Musikskole og ophævet beskyttelsesdeklarationen på det gamle Amtsrådhus.
Borgerne i Ringkøbing vil ikke længere tavse se på.
En planlægningsgruppe er gået i gang med at finde ud af hvordan vi bedst får vist, at vi vil passe på vores by.
Hvem vil være med ? Hvilke forslag til aktiviteter ?
Meld jer her på siden.”
Tak for initiativet til- og afholdelse af fakkeloptoget med taler og musik her til aften. Jeg håber det har gjort et lige så stort indtryk på menighedsrådet og byrådet, som det gjorde på os, der tog aktiv del i arrangementet. Hvor var det fantastisk, at mærke den store fællesskabsånd, hvor alle støttede op omkring en fælles sag på en saglig og konstruktiv måde.
Tidligere i dag besøgte jeg musikskolen, hvor Marianne Hoppe bød mig velkommen, og stolt fremviste planerne for det nye byggeri. Vi talte lidt om vores forskellige perspektiver på musikskolens fremtid, hvor økonomi tydeligvis spiller en stor rolle i argumentationen. Jeg foreslog i alt beskedenhed Marianne Hoppe, at det jo er en oplagt mulighed, at lave noget foundraising, da der findes en del fonde, der netop giver økonomisk støtte til bevaringsværdige bygninger. Jeg håber, at det gav lidt inspiration, men jeg fornemmer, at der desværre bliver fokuseret mere på begrænsningerne end mulighederne.
Jeg er født og opvokset i Ringkøbing, og har altid været utrolig stolt af vores smukke by. Jeg ved ikke præcis hvad jeg kan bidrage med, men jeg vil rigtig gerne deltage i “kampen” omkring bevaring af byen.