Som frygtet nedrives Ulrik Plesners skolebygning fra 1911 sammen med resten af den gamle Ringkøbing Skole. Kunsthistorikeren Viktoria Holst Eriksen, der er specialist i Ulrik Plesners arkitektur har kommenteret sagen i Dagbladet Ringkøbing-Skjern:

“Jeg har fra mit hjem i København med lige dele interesse og bekymring fulgt debatten angående Ringkøbing Gamle Skoles skæbne. Årsagen er den, at jeg sidste år afsluttede min uddannelse som kunsthistoriker ved Københavns Universitet med et speciale om arkitekten Ulrik Plesners (1861-1933) værk. Ringkøbing bykerne er lille, men mageløs, og jeg overgav mig betingelsesløst, da jeg for nogle år tilbage troppede op for at opleve Ulrik Plesners huse i Ringkøbing.

Der burde til enhver tid være råd til at bevare denne fine, unikke helhed.

Salget af skolegrunden til Per Green Andersen i efteråret gav forhåbning om et projekt, der

bevarede Plesners skolebygning, men forleden kunne man så læse, at denne tillid desværre ikke er blevet honoreret – hele skoleområdet skal resolut ryddes.

Skolens Plesner-fløj fra 1911 er overvejende nøgtern, men udmærker sig ved de store dekorative gavlpartier. Gavlenes frie og kraftfulde schwung har en samtidig pendant i Kvindelig Læseforenings bygning på Gammel Mønt i København – et forhold som markerer, at Plesner bestemt ikke bare er en lokal arkitekt, men en arkitekt, der satte sit præg på hele Danmark.

Ulrik Plesner er en af dansk arkitekturhistories betydelige skikkelser og var ved århundredskiftet til stor inspiration for den dengang kommende generation af arkitekter.

Ringkøbing by er så privilegeret at have en god håndfuld Plesner-bygninger – bygninger, der markerer en periode i Ringkøbings bygningshistorie, hvor en fornyet, lokalt forankret, byggeskik netop fremkom ved Ulrik Plesners mellemkomst. Plesners huse er vigtige for Ringkøbings identitet, på samme måde som de smukke byhuse fra 1700 og 1800-tallet er det.

Plesner-fløjen udgør en beskeden del af skolearealet og bygningen kunne have bidraget til skabe sammenhæng mellem det nye område og den ældre bykerne.

Ringkøbing har en bevaringsforening, som byen kan være virkelig stolt af, og jeg synes, at man herfra har ført en vægtig argumentation for en bevaring af den gamle skolebygning – argumenter, som burde have skabt resonans hos såvel kommunen som bygherren.

Man burde tilmed i højere grad have lært af historien. Ulrik Plesners ”Priorgården” (1913) var for år tilbage ligeledes nedrivningstruet, men i dag kan alle glæde sig over, at den skønne bygning stadig troner på Torvet – smukt istandsat.

En nedrivning af Ringkøbing Gamle Skole er en aldeles kortsigtet gerning og et helt urimeligt træk overfor såvel Ringkøbings kulturhistorie og bymiljø, som overfor den danske kulturarv.”