Min Barndomstid i Ringkøbing 1931-1938
– af Verner Højersgaard

Jeg blev født på Vellingvej 28 (i dag Kongevejen, hvor Flügger Farver har til huse) den 24. juni 1931. Min far var købmand, han etablerede sig i 1927, samme år han var blevet gift med min mor. Min far hed oprindeligt Bent Pedersen; men da der i byen var en købmand Pedersen i forvejen (på Torvet), var det ikke så godt, så han søgte navneforandring til Højgaard, for det blev han ofte kaldt, fordi fødegården hed Højgaard, men det blev afslået, hvorfor ved jeg ikke, men så ændrede han lidt ved det, så det blev til Højersgaard, og det blev godkendt.

Min mor var hjemmegående medhjælpende hustru, og så var der min storesøster, som var 3 år ældre end mig. Vi boede i en lille 2-værelses lejlighed ved siden af butikken, som var, efter den tids målestok, en mellemstor butik.

Lejligheden bestod af: stue, køkken, soveværelse og med et ”das” i gården, hvilket vil sige, et siddebræt med et hul i, som var datidens toilet. Personlig rengøring foregik ved køkkenvasken og/eller i en balje på gulvet. I butikken, der var en blanding af kolonial og isenkram, hang isenkramartiklerne ned fra loftet af pladsmangel. Mel og gryn m.m. var i skuffer bag disken; det kom hjem i sække, normalt med 50 kg. i hver, og blev så vejet af i poser i forskellig størrelse og blev lagt på hylder bag disken. Foran disken var der en bænk, kaldet ”sladrebænken” hvor kunderne kunne sidde og få en snak sammen. Min søster og jeg havde en skuffe, hvori vores far lagde det slik, vi måtte få, og ellers måtte vi ikke tage noget i butikken og gjorde det heller ikke.
Mor fremstillede i køkkenet forskellige viktualievarer, såsom frikadeller og andet, som så blev solgt i butikken, og der var rift om varerne; Mor var god til det, hun havde tidligere været ansat i en viktualieforretning i Hammerum ejet af Fars moster, Johanne Thellesen, mens Far var kommis hos købmand Lund i Hammerum, så det var her, de fandt sammen.

Vores kundekreds bestod fortrinsvis af fiskere og landmænd. Da jeg blev lidt større, gik jeg ud med varer, og somme tider med regninger; det var ofte vanskeligt at få penge fra folk, det var hårde tider i 30-erne.

De fleste varer fik vi fra et kolonial-engrosfirma i Herning, det hed Nørregaard og Clausen. Det var altid spændende når sælgeren derfra kom på besøg. Han var kørende i bil, og tog os ofte med på en tur, jeg husker især en tur til Nørre Lyngvig Fyr, det var en stor oplevelse. Vi havde ikke selv bil, det var der ikke ret mange der havde dengang, så det var en oplevelse, at komme ud at køre en tur.

Vi havde 2 haver, en prydhave ved siden af butikken, med et lille lysthus i, og på den anden side af gaden, havde vi en køkkenhave og et hønsehus med en del høns samt et par får, som græssede på et areal bag ved hønsehuset. Far og en anden mand forsøgte sig med kyllingeproduktion; men det gik ikke så godt, for de havde vrøvl med varmesystemet til kyllingerne, og med fårene gik det ikke meget bedre; den ene faldt ned af en skrænt og brækkede et ben og måtte aflives, og den anden blev enten solgt eller aflivet, og så var det slut med kyllinge- og fåreavl. Vi beholdte godt nok nogle høns, så vi stadig kunne hente æg.

Jeg havde en legekammerat, der var lidt yngre end mig, hans far var bogtrykker. De boede på Floras Vej, som i dag hedder Kaj Munks Vej. Vi legede en del sammen og altid nede hos ham, for vi havde ikke plads. En dag vi legede, kom Jens til at vælte en stor dyr vase, og den gik i stykker. Den næste dag kom hans forældre op til os, og spurgte mine forældre om de kunne lave en aftale om at det var mig der havde knust vasen. Jeg hørte det og blev selvfølgelig vred, og bedyrede at det ikke var min skyld, men det vidste de jo godt. Hvad de blev enige om ved jeg ikke, og lad det blive ved det, de er jo for længst døde.

Vi var ofte i Søndervig om sommeren; vi havde ikke selv sommerhus, men det havde vores venner, Slagter Iversen og Isenkræmmer Lange, og der var vi altid velkommen.

Sankt Hans aften blev altid fejret nede ved Fjorden med leg og sang, og ristede pølser over bål, som slagter Iversen stod for, og de andre løjer stod pastor Fledelius for.

Vi cyklede ofte til Søndervig om søndagen i sommertiden. Nogle gange kun til stranden, andre gange til, som tidl. nævnt, til vennernes sommerhuse. Turen gik ad en cyklesti langs fjorden.

Jeg husker tydeligt da man fældede vejtræerne på vores vej; det gjorde et stort indtryk på mig, og jeg fulgte arbejdet med stor interesse. Jeg var også meget imponeret af den store hornmine fra 1. Verdenskrig, og som stod ved indgangen til museet, og ligeledes af statuen af Mylius Erichsen foran minen.

Min søster og en veninde lavede engang det nummer, at den der kom sidst over vejen, inden der kom en vogn, havde vundet. En lidt farlig leg, og heldigvis opdagede far det, og gav hende den største og vist eneste skideballe, at det skulle hun ikke prøve på igen, ak ja det er ikke kun drenge, der kan finde på narrestreger, pigerne kan også. Vores forældre behandlede os godt, de har aldrig lagt hånd på nogen af os, det eneste jeg kan huske er, min mor engang tog mig i øreflippen, hvorfor, husker jeg ikke.

Nogle gange cyklede vi også ud til et dejligt traktørsted lidt øst for Ringkøbing, jeg mener at det hed Schuberts Plantage, hvor det lå; her fik vi kaffe, sodavand eller is. Et godt sted med legeplads og en dejlig natur.

En sjælden gang tog vi på en lidt længere tur, nemlig til Fåre ved Bækmarksbro. Turen foregik med tog, først til Vemb med DSB, herfra med Vemb-Lemvig-Thyborønbanen til Fåre. Her boede en moster og en onkel, som var skolelærer her; en dejlig tur, men jeg mener, at det tog ca. 2 timer, i dag tager det under en time pr. bil.

Det hændte også, at vi tog toget til Herning, her boede min mormor sammen med min mors storebror på Gl. Landevej 40. Hun købte huset i 1916, efter at have solgt gården i Linå ved Sunds, min morfar døde i 1909. Gården hed Østre Bordinggaard.

Andre gange tog vi toget til Troldhede, hvor min fars forældre boede. Farfar var tidligere købmand i Troldhede, tilbage i 20-erne.

Ud over disse ture kom vi også en sjælden gang til Silkeborg og Linå øst for Silkeborg; her havde mor 2 søstre, en i Silkeborg og en i Linå. Det var som regel i forbindelse med en konfirmation; jeg havde 8 kusiner/fætre der.

Min far kunne ikke lide at se blod, det kom til udtryk en dag hvor jeg sad oven på hos vores overbo. Der gik en meget stejl trappe op til deres lejlighed, og på en eller anden måde lykkedes det mig at falde ned ad trappen og slå hovedet så det blødte voldsomt. Min far dukkede op, men forsvandt hurtigt igen, da han så blodet, men heldigvis var min mor lige bagved, og tog over, og klarede det.

En anden gang havde far fået en tandbyld, som generede ham, men han ville ikke til tandlæge. Jeg husker, at han gik med mig på armen, og jeg må have synes, at den tandbyld kunne bruges som boksebold, for pludselig stak jeg den en knytnæve og der gik hul på bylden og tandpinen var væk. Far blev glad, og jeg husker, at jeg dagen efter fik en stor legetøjslastbil for det.

Vi havde også en kommis ansat i butikken. En af dem kunne åbenbart godt lide små drenge, og en dag var han uterlig over for mig en dag, eller rettere sagt, forsøgte på det (detaljerne udelader jeg). Jeg sagde det til min far da han kom hjem efter at have været i byen (vi var altså alene i butikken, da han forsøgte sig), hvad der var sket, og far blev rasende, og fyrede ham omgående.

Jeg har fået fortalt om en episode fra da jeg var lille størrelse på et par år. Min mor var i byen, og jeg var anbragt som så ofte før, siddende på disken i butikken. En nabokone var inde og handle, og spurgte da hun gik, om hun måtte låne mig med hjem. Min mor kom hjem, og spurgte, hvor er Verner? Min far må have fået et hukommelsessvigt, for det kunne han ikke huske; Mor blev rasende, og hun, min søster og en person mere startede en eftersøgning i den tro, at jeg var gået ned til Fjorden eller et andet farligt sted. Pludselig gik der en prås op for min Far, og han sagde, at jeg var inde ved nabokonen, og der sad jeg jo i god behold og blev godt behandlet. Stor ståhej for ingenting.

Jeg nåede at gå i Ringkøbing Skole i et ½ år, inden vi flyttede til Herning 1 oktober 1938. Min søster havde gået der i 3 år. Hun gik i en ren pigeklasse, hvor jeg kom i den første blandede klasse, med både piger og drenge. Skolegården var også speciel, den var opdelt i 2 afdelinger, 1 til piger og 1 til drenge, med et stort hegn imellem; ingen fraternisering her!

Det var ellers en god købmandsforretning, med en god omsætning, men desværre gik min Far konkurs; jeg tror at han var lidt for large til at give kredit, og det var vanskeligt at drive pengene ind, det var hårde tider, der i 30-erne. Han solgte til en der hed Christensen, mener jeg, og han solgte den senere til Duva Holck Pape, som tidligere var Købmand på Holmsland lidt uden for Ringkøbing. Jeg har besøgt ham som sælger i et senere job. Vi flyttede så til Herning, hvor min Fars første job var på Otto Mønsteds lager, og min Mor blev hjemmesyerske for en kjolefabrik Carl F. Nielsen, som var i den bygning hvor Danmarks Fotomuseum er i dag, så det var starten på en hel ny tilværelse for os. Tiden i Herning, har jeg beskrevet i andre artikler.