Generalforsamlingen blev afholdt tirsdag den 21. februar kl. 19.00 på Dommerkontoret, Kongevejen 10, Ringkøbing.

Dagsorden:

Konstituering

Efter sidste generalforsamling har bestyrelsen bestået af Jakob Frimor, kasserer, Ditlev Palm, Søren Ole Madsen, Else Chemnitz, Jens Aarup Jensen, sekretær, Søren Damgaard Jensen, næstformand, og Lars Hansson, formand.

Bestyrelsesmøder.

Der har siden sidste generalforsamling været afholdt 7 bestyrelsesmøder.

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur

Er paraplyorganisation for omkring 100 lokalforeninger, her har Søren Damgaard og Lars Hansson deltaget i årsmødet i Odense, ligesom Søren Damgaard har deltaget i formandsmødet her i februar 2017, hvor emnet var det kommende kommunalvalg og bevaringsarbejdet.

FBB – projektet

Projektet, hvor landsforeningen er tovholder, blev også omtalt sidste år. FBB er
kulturstyrelsens database over fredede og bevaringsværdige bygninger, hvor vi har fotograferet
mere end 450 bygninger i byen, ligesom der i samarbejde med Lokalhistorisk arkiv er fundet gamle fotografier og postkort, i alt er der lagt 2000 nye og gamle billeder ind i databasen. I den
sammenhæng har der den 20. august 2016 været afholdt bevaringscafe i Rådhushallen i samarbejde med lokalhistorisk arkiv. Der mødte ca. 30 op, mest for at få gode råd, herunder råd fra kommunens planafdeling om bygningsforbedringsmidlerne. Nogle havde billeder med til scanning, så de kunne komme med i samlingen. Alt i alt et vellykket arrangement, som kan overvejes gentaget.

Kommunen, i praksis Land, By og Kultur og Teknik og Miljøudvalget, har vi løbende haft en god dialog med.

Det er typisk høringssagerne, der danner grundlag for denne dialog, men vi har også sidste forår haft et mere generelt møde med forvaltningen, hvor vi havde lejlighed til at præcisere nogle af de synspunkter, som også var fremme på sidste generalforsamling, f.eks.:

at bevaringsforeningen ikke er et klagenævn, men er en høringspart. Vi giver råd og er vejledende, at vi først får sagerne til høring, når de har nået et sagsbehandlingsniveau, hvor det giver mening, at de kommer til høring, men også et niveau, hvor vi stadig kan bidrage og være med til udvikling og ikke så sent, at det kun giver besvær, hvis vi har forslag til ændringer, at kommunen kunne være bedre til at få rettet op på overskridelser af reglerne.

Derudover har vi haft inviteret Teknik og Miljøudvalget på byvandring, så det ikke kun er Ole
Kamp, der – som han plejer at sige på vores generalforsamlinger – skal genopdrages. Den her gang havde hele udvalget chancen. Vi havde selvfølgelig også lejlighed til at passere og drøfte de ”ømme tæer”, nemlig Amtsrådhuset og Den gamle Borger og Realskole. Dette skete helt uden, at det gik ud over den gode stemning på turen. Vi kan heldigvis være uenige på den gode måde.

I den sammenhæng skal det fremhæves, at vi i år ikke har haft sager, der kunne fylde helt så meget i debatten, som de to her fremhævede. Et forfængeligt håb kunne være, at alle alligevel har lært noget af de seneste års debatter om bygningsbevaring. Vi får se!

Men Amtsrådhuset skulle dog lige op at vende i forbindelse med udskiftning af nogle gamle sten. Den sag fandt heldigvis en lykkelig udgang.

Havnehuset har også været debatteret i dagspressen. Den sag gav anledning til, at vi i et læserbrev i Dagbladet måtte præcisere vores holdning til bevaringsarbejdet i al almindelighed.

Denne generelle holdning vil jeg illustrere ved her at bringe nogle citater fra vores læserbrev:

”Foreningen ønsker også liv og arbejdspladser på Havnepladsen”. ”Vi er helt klar over, at
Fiskehuset her spiller en stor og vigtig rolle. Vi ønsker ikke, at Ringkøbing skal være ”Hjerl Hede”.
Det er ikke korrekt, at Bevaringsforeningen kun har øje for bygninger og ikke for livet i
Ringkøbing, tværtimod de to ting hænger nøje sammen. Et velbevaret og attraktivt bymiljø er vores
største ressource og en afgørende forudsætning for byens fremtid.

Der er ikke tale om strid mellem Fiskehuset og Bevaringsforeningen. Bevaringsforeningen giver
ikke tilladelser eller afslag, men udtaler sig om bevaringsværdige bygninger og miljøer. Det er herefter kommunens opgave at afveje de forskellige interesser og tage beslutning”.

Det skal også i denne beretning nævnes, at Bevaringsforeningen ved Søren Damgaard Jensen fortsat er repræsenteret i Bevaringsrådet, Bygningsforbedringsudvalget og Kulturelt samråd.

Aktiviteter i foreningen.

Vi får stadig henvendelser fra medlemmer og andre i forskellige sager, hvor der anmodes om råd og vejledning af forskellig karakter. Vi er glade for at opleve, at der er brug for foreningen.

Derudover har vi sædvanen tro holdt en række arrangementer hen over året. Udover bevaringscafeen, som jeg tidligere har nævnt, drejer det sig om følgende:

I juni var vi på sommertur til Ribe. Vi så bl.a det nye menighedshus ”Kannikegården” på
Domkirkepladsen, hvor vi så, hvordan ny arkitektur kan tilpasses og berige det smukke bymiljø. Vi fik en engageret rundvisning af menighedsrådets formand Tage Rosenstand. Herefter fik vi en byvandring ved Anette Gori, der er arkitekt ved Esbjerg kommune – som Ribe er en del af. Udover selve rundvisningen fortalte Anette Gori også om kommunens rolle i bevaringsarbejdet. Der er ingen tvivl om, at administrationens store faglige viden og den politiske forståelse og opbakning, kombineret med det folkelige engagement, har sikret Ribes status som en af Danmarks mest velbevarede middelalderbyer.

I august havde vi den efterhånden traditionsrige tur med KDAK Classic, hvor vi i deres klassiske
biler fik en flot rundtur, først til Brejninggård, så Muldbjerg Mølle med et kort stop ved Muldhøje og sluttende ved Lyngsmose med konturerne af den befæstede jernalderlandsby.

I september havde vi et fællesarrangement med Bevaringsforeningen i Skjern gl. Kommune, hvor vi var på tur til Skjern Enge, hvor naturvejleder Sabine Jensen og museumsdirektør Kim Clausen fortalte om Danmarks eneste floddelta, om livet langs åen for 100 år siden og om Provstgårds Hus. En rigtig hyggelig og spændende tur, hvor vi aftalte med Bevaringsforeningen i Skjern, at vi vil lave flere fællesarrangementer.

Bl.a. inspireret af vores tur til Ribe har vi i samarbejde med Handelsforeningen her i Ringkøbing
inviteret til et fællesarrangement i Rådhushallen i næste uge, nærmere bestemt den 2. marts kl.
19,00. RealDania har lavet en undersøgelse, der viser, hvordan fredede og bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer rummer en betydelig økonomisk merværdi. Og at det samtidig betaler sig – også økonomisk – at gøre en indsats for at sikre og udvikle den bedste del af vores historiske bygninger og kulturmiljøer. Målt på bundlinjen skaber bygningsarven værdi, for eksempel ved at tiltrække turister og skabe arbejdspladser.

På baggrund af den undersøgelse har vi inviteret 3 oplægsholdere, der fra hvert sit udgangspunkt vil fortælle om undersøgelsen og værdien ved at bevare bygningsarven, både f.s.v. angår turister, handel og arbejdspladser.

Esben Dannemand Frost, arkitekt ved BARK, tidligere kaldet Dansk Bygningsarv. BARK har været
med til at lave undersøgelsen og Esben Frost vil fortælle om undersøgelsens resultater.

Poul Anker Nielsen, der er formand for Handelsstandsforeningen i Ribe, vil give sit bud på, hvor
vigtigt by- og bygningsbevaring er for handelslivet og turismen i en by som Ribe. Og til sidst vil
tidligere nævnte Anette Gori fortælle om kommunens rolle og værdien af by- og bygningsbevaring for en kommune som Esbjerg.

Vi er meget glade for, at dette kan lade sig gøre i samarbejde med Handelsforeningen. Vi har haft et meget konstruktivt samarbejde med Handelsforeningen om arrangementet. Så en stor tak til Handelsforeningen for deres medvirken og samarbejde. Vi håber på god opbakning til
arrangementet den 2. marts.

En sag, der også optager os, er spørgsmålet om Henrik Haves kunst på, ved og i de tidligere
amtsbygninger i Østergade 41og 48, Damstræde 2 og St. Blichersvej 1-3. Vi er stærkt optaget af at medvirke til at sikre, at denne kunst bevares, hvor den er. Kunstværkerne udgør et fællesskab, der som kunstnerisk udsmykning binder de 4 tidligere amtsbygninger sammen.

Staten, der ejer bygningerne, bortset fra St. Blichersvej 1-3, der lige er solgt fra, er indforstået med, at der tinglyses en deklaration for at medvirke til at sikre bevaringen af kunstværkerne. De nye ejere af St. Blichersvej 1-3 er også indforstået med dette. Det er udelukkende finansieringen af udfærdigelse og tinglysning af deklaration, der er problemet. Staten og de nye ejere ønsker ikke at deltage i dækning af disse udgifter. Så her leder vi efter sponsorer til denne udgift.

Frivillige.

Som sidste år er vi stadig interesseret i at høre fra frivillige til at hjælpe. Vi har brug for hjælp til at lave stof til hjemmesiden, planlægge arrangementer, praktisk hjælp ved arrangementer osv.

Fremtiden.

Ud over vores fællesarrangement med Handelsforeningen skal her nævnes – hvis det skulle være nogen ubekendt – at der kommer et kommunalvalg til november. Der er selvfølgelig mange emner, der kan optage valgkampen, og dem, der bliver opstillet til Byrådet og ikke mindst de to – måske flere, borgmesterkandidater. Men for bevaringsforeningen vil det være en af vores opgaver at få bragt by- og bygningsbevaring ind i valgkampen på en positiv og fremadrettet måde, og på en måde, hvor vi er med til at overbevise alle kandidater om værdien af at have en god by- og bevaringspolitik. Der er både miljø, turisme, handel og arbejdspladser i by- og bygningsbevaring. Det er også med til at gøre Ringkøbing til en god by at leve i, at arbejde og handle i. Det gør dermed også Ringkøbing til en by, man gerne vil flytte til. Jeg har aldrig skulle forklare, hvorfor min kone og jeg er flyttet til Ringkøbing og stadig bliver
boende her. ”Det er jo en dejlig by”. Så lad os passe på den!

Tak.

Til sidst vil jeg sige tak til jer medlemmer for den opbakning, vi både har i det daglige, og den
opbakning I giver vores arrangementer ved jeres fremmøde, og i modsætning til Donald Trump vil jeg også gerne takke den lokale presse i skikkelse af Ringkøbing Skjern Dagblad, der på en sober og god måde dækker vores aktiviteter og så vidt jeg kan gennemskue ikke gør brug af alternative fakta.

Til sidst også en tak til mine bestyrelseskollegaer, der yder et meget stort arbejde for foreningen.

Lars Hansson, formand

Bevaringsprisen

I forlængelse af generalforsamlingen uddeltes bevaringsprisen for 2016. Læs mere her.

Nye byer – i dag med udkantsproblemer

Aftenen indledtes med foredrag af museumsinspektør Christian Ringskou med overskriften Nye Byer, nærmere betegnet de omfattende nye bebyggelser, der opstod i perioden ca. 1870 – 1930 i tidligere åbne landskaber. I Vestjylland bestod landbebyggelsen før den tid primært af gårde liggende spredt ved de store engstrækninger langs åer og fjorde. Høbjergning og kreaturopdræt (stude bl.a.) var hovedsagen, agerbrug af begrænset omfang. Samlede bebyggelser i form af landsbyer fandtes stort set ikke. Det ændrede sig i takt med forbedring af infrastrukturen. Hovedvejene 11, 15 og 16, blev anlagt i midten af 1800- tallet, jernbanerne fra 1875 og fremefter. Mergling og hedeopdyrkning gik hånd i hånd. Foruden andelstiden kan perioden også kaldes stationsbytiden, men det var ikke bare jernbanerne, der bevirkede opståen af nye landsbyer. Det kunne f. eks. også være placeringen af et mejeri, et apotek, en købmandshandel eller nye institutioner som seminarier. De nye byer levede af et lokalt opland.

De tre gamle købstæder i Ringkøbing amt oplevede også en udvikling og fik nye bebyggelser, men ekspanderede slet ikke i et omfang som de østjyske købstæder. f. eks. Vejle og Aarhus. Herning og Skjern er to af de nye byer i Ringkøbing amt, der efterhånden voksede sig så store, at de fik status af købstæder. – Men i dag er de traditionelle familielandbrug stort set afløst af industriprægede produktionsgårde.

I de mange små og lidt større af de nye byer fra årtierne på begge sider af år 1900, er butikker og servicevirksomheder i de seneste årtier næsten forsvundet. – Christian trak paralleller kloden rundt til udviklingen i Danmark. Også købstædernes centre er ved at miste deres tiltrækning. Tomme butikker, nedlagte virksomheder og til salg skilte trækker ikke turister hverken i by eller på land. – Der er rigeligt brug for en bevidst politik bl.a. om bygningsbevaring i et turistområde som vores. om stationsbyernes opblomstring i slutningen af 1800-tallet, og hvordan det satte præg på Vestjyllands bebyggelse.