Ringkøbing Bevaringsforening inviterer til byvandring med fokus på Ringkøbings byggeskik og købmandsgårde i 1700-tallet.
Byvandringen afholdes to gange i forbindelse med Ringkøbings 1700 festival, der tager udgangspunkt i byens liv i 1700-tallet, og hvor gaderne bliver fyldt med musik, gøgl, hestevognskørsel, visekællinger, bissekræmmere, marked, mad og meget mere.
Fredag den 3. august klokken 17.00
Lørdag den 4. august klokken 14.00
Rundvisningen, der er gratis, vil tage ca. 1,5 time og starter ved det gamle rådhus på Torvet.
Alle er velkomne – man behøver ikke være medlem af Bevaringsforeningen.
Guider på byvandringen vil være tidligere museumsleder Jens Aarup Jensen
og arkitekt Søren Damgaard Jensen.
“…en liden Søe-Stad” , sådan beskrives Ringkøbing i 1769 i Pontoppidans Danske Atlas. Samme sted står der også : “Af en gammel Bye er Ringkiøbing temmelig regulier anlagt med nogenledes lige Gader”. Nogen stor by var det dog ikke, kun 465 indbyggere ved en folketælling i 1787. Ved næste folketælling i 1801 er tallet imidlertid vokset til 771, en betragtelig stigning på 65 % i løbet af de 14 år. Bebyggelsens var præget af de store købmandsgårde. Det var rigtige firlængede selvforsynende gårde med husdyrhold og landbrugsjord ude på bymarken. Basis for købmændene var søhandelen, eksport af rug og byg, flæsk, smør, fisk af mange slags, men også strømper og vanter. Importen bestod af byggematerialer, mursten, kalk, tagsten, tjære, tømmer fra Norge, men også tran til belysning, kolonialvarer, tobak og vin. Udover til Norge sejlede man langs Vadehavskysten til Hamborg-Altona og Holland. Sidste del af 1700-tallet blev en opgangstid for Ringkøbings købmænd, der tjente stort på søhandelen under krigene mellem Frankrig og England. Nogle drev også bankvirksomhed, da pengeinstitutter ikke fandtes dengang. Købmandsgårdene lå i Østergade, Algade og på Torvet med stuehusfacader mod gaden. Det var ikke butikker, der prægede gadebilledet, men alle købmændene havde dog også en krambod.
