Medlemsudflugt lørdag den 18. august 2018
Traditionen tro er Kongelig Dansk Automobil Klub Classic og Ringkøbing Bevaringsforening gået sammen om en medlemsudflugt, hvor vi kører ud og ser på historiske bygninger i veteranbiler. KDAK Classic møder op med 10-12 biler, chauffører og ledsagere, og der bliver plads til ca. 20 af Bevaringsforeningens medlemmer.
Vi mødes på havnen klokke 10.00 og fordeler os i bilerne, hvorefter vi kører mod Lønborg og har første stop ved Lønborg Borgbanke, hvor Vi hører om Skjern Å-Projektet, og hvor vi efterfølgende besøger den nærliggende Lønborg Kirke, som Jens Aarup Jensen vil fortælle om.
Fra Lønborg kører vi til Laksens Hus, hvor vi der er mulighed for at se udstillingen, og hvor vi efterfølgende spiser en medbragt sandwich.
Derefter krydser åen igen og kører ad Sønderskovvej til Mads Rahbæks meget velbevarede gård, Sønderskovvej 15, hvor Mads vil fortælle om gårdens historie, og hvor vi drikker medbragt kaffe med kage.
Fra Mads Rahbek kører vi over Borris og Rækker Mølle tilbage til havnen i Ringkøbing, hvor vi ankommer ca. 15.45.
Som sædvanligt slutter vi af med en øl på Restaurant Peking.
Bevaringsforeningens medlemmer betaler 100 kr. for turen inklusiv frokost, kaffe og kage.
KDAK Classics medlemmer sørger for biler og benzin :-)
Tilmelding efter først til mølle princippet herunder eller til
næstformand Søren Damgaard Jensen på telefon 21 39 53 05.
Mads Rahbeks gård
Se billeder fra udflugten i 2017 her
Tilmelding til medlemstur til Aarhus: