I seks programmer på DR1 tager restaureringsarkitekterne Marcelle Meier og Noah Boe-Whitehorn ud til seks danske familier, der bor i fredede eller bevaringsværdige huse, som trænger til at blive sat i stand. Gennem udsendelserne kan man følge hele processen fra det første møde til det færdige resultat.
– Vi er her kun i kort tid, men husene bliver stående. Det forpligter os til at træffe nogle ordentlige valg, så vi kan levere huset videre til næste generation med god samvittighed, siger Marcelle Meier.
‘Bevar mig vel’ er produceret med støtte fra Bygnings Frednings Foreningen (BYFO), Åse og Ejnar Danielsens Fond, Dreyers Fond, GI Bedre Boliger, Realdania og Bygningskultur Danmark.