Generalforsamling 2022 – Indkaldelse

Der indkaldes hermed til Bevaringsforeningens generalforsamling

Onsdag den 23. februar kl. 19.00 i Medborgerhuset, Herningvej 7A, Ringkøbing

Aftenen starter med et oplæg om vedligeholdelsen af historiske ejendomme, hvorefter der bliver en kort pause inden selve generalforsamlingen og uddelingen af bevaringsprisen.

Generalforsamling

Generalforsamling har følgende dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Beretning
3. Godkendelse af årsregnskabet
4. Fastsættelse af kontingent
5. Behandling af indkomne forslag
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer
7. Valg af revisor
8. Eventuelt

Forslag, der af medlemmerne ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde 14 dage før generalforsamlingen.

I forlængelse af generalforsamlingen uddeles bevaringsprisen for 2021/2020.

Oplæg om vedligeholdelsen af historiske ejendomme

Før selve generalforsamlingen og prisuddelingen fortæller restaureringsarkitekt Erik Bach Søgaard fra P+P Arkitekter, der har stået for restaureringen af Ting- og Arresthuset, om arbejdet med renovering og ombygning af historiske ejendomme, herunder statens bygninger, som administreres af Bygningsstyrelsen.

Efter foredraget er der mulighed for spørgsmål og kommentarer, og derefter bliver der en kort pause med sandwich, øl og vand inden selve generalforsamlingen.

Med venlig hilsen og på gensyn
bestyrelsen

Foreslå kandidat til Bevaringsprisen her

Læs om bevaringsprisen her

Vedtægter