Læs Bevaringsforeningens nyhedsbrev her:

Nyhedsbrev november 2014

Et nyt borgerinitiativ mod forringelse af bymidten har nedsat en arbejdsgruppe og oprettet en side på Facebook.

“I mange år har Ringkøbing gamle bykerne været beskyttet af bevaringsdeklarationen fra 1973.
Denne har sikret bevarelse af et enestående bymiljø.
I tiltagende grad lader politikerne hånt om beskyttelsen af denne perle.
Man har givet tilladelse til nedrivning af Den gamle Musikskole og ophævet beskyttelsesdeklarationen på det gamle Amtsrådhus.

Borgerne i Ringkøbing vil ikke længere tavse se på.
En planlægningsgruppe er gået i gang med at finde ud af hvordan vi bedst får vist, at vi vil passe på vores by.
Hvem vil være med ? Hvilke forslag til aktiviteter ?
Meld jer her på siden.”

Link til Facebooksiden

Menighedsrådet er fast besluttet på at nedrive den gamle skolebygning på Kirkepladsen. En holdning som ringkøbingensere med veneration for byens historie og kulturarv finder uforståelig. Læs Birte Pedersens læserbrev, som er bragt i Dagbladet mandag den 3. september 2014.

Er Musikskolens nedrivning starten på Ringkøbing bymidtes endeligt?

I mange år har det været tradition for os, som for mange andre Ringkøbing familier, at lade julefreden sænke sig over os til tonerne af smukke gamle julesalmer spillet fra Ringkøbing Kirkes tårn.

Om der er rusk og regn eller knistrende frost og sne, så er det stemningsfuldt og hyggeligt på pladsen der ved kirken med Musikskolen i baggrunden.
Der småsnakkes i de tætte grupperinger af mennesker samlet fra nær og fjern neden for tårnet.
Der nikkes og hilses, udveksles familie- og bynyheder og frem for alt ønskes en God Jul.

Sidste år var det urovækkende budskaber, der spredtes – ”har I hørt det ?” – ”har I hørt det ?” om kommunens salg af Musikskolen til nedrivningspris, om kommunens forhåndsgodkendelse af planer om at opføre nye bygninger og om menighedsrådets fuldstændige afvisning af en mulig restaurering af den gamle statelige bygning.

Nyheden blev stedvist fulgt af ytringer præget af naiv tiltro til at ”de ved jo nok, hvad de gør” – men hovedsageligt lød det vantro ”det kan ikke være rigtigt ”.

Mange unge mennesker og deres forældre har haft deres gang i bygningerne på Kirkepladsen 1 – hvad enten Ringkjøbing Borger- og Realskole, Teknisk skole, Handelsskolen, skolepsykologen eller Musikskolen har haft til huse der.
Men pladsen med dens bygninger danner ikke bare rammen om tidligere tiders børne- og ungdomsliv eller er udelukkende en kulisse i et romantisk julelandskab – den er i høj grad en del af det store aktiv som Ringkøbing by har med en velbevaret bymidte.

I december 2013 måtte vi sande, at byrådet endnu engang – på trods af indsigelse fra Bevaringsforeningen og andre kloge mennesker – havde vist mangel på forståelse for hvilken en sjælden skat Ringkøbings velbevarede bykerne er.

For godt 40 år siden sørgede et, set i bakspejlet, visionært Ringkøbing Byråd for tinglysning af en bevaringsdeklaration på bykernen som : “blandt andet har til formål at bevare bykernens smukke helhedspræg og at undgå ødelæggende og uhensigtsmæssig omdannelse af den eksisterende bevaringsværdige bygningsmasse.” (citat fra kommunens hjemmeside)

I mange år blev renoveringsaktiviteter i byen styret ned i mindste detalje med krav fra en nidkær Teknisk afdeling. Arvesølvet blev pudset og perfektioneret.
Vi almindelige borgere i almindelige gamle huse blev opdraget og skolet. Vi lærte at se skønheden i profilerede vinduesrammer frem for vedligeholdelsesfri plastik, skønheden i håndstrøgne sten fremfor maskinsten, og vi har lært at værdsætte kvaliteten af tidligere tiders håndværk.

I dag fremstår – ikke bare bykernen – men store dele af byen med det smukke helhedspræg, som var intentionen i bevaringsdeklarationen.
Tag en tur rundt i landsdelen og kig godt efter – byer på stribe, har lagt krop til midtbyslagtninger i fremsynets navn – tag bedrøvet derfra.
Tag en tur rundt i landet – få byer/byområder beriger som et besøg i Ringkøbing.
En smuk, velbevaret by er en turistattraktion i høj klasse.

Byen og borgerne værnede i sin tid om det aktiv – et helstøbt, bevaret bymiljø – som i dag og i fremtiden kan vise sig at være vores levevej.

Med de ødelæggende tiltag, der er i gang i bykernen, er det da som om det nuværende kommunale styre er blottet for visionær kraft.

Den gamle administrative ’hovedstad’ har mistet magten, de amtslige arbejdspladser er forsvundet, centralisering er hovedstrømningen i hele landet. I en tid hvor resten af udkantsDanmark samles til kamp for levevej til trods for ’hovedstadsskævvridning’ – skamrider vores eget kommunale styre Ringkøbing.

Næsten triumferende lyder det i lørdagens avis – ”Nu kan musikskolen rives ned… ”
Der er nu ingen formelle hindringer – ingen indklagemuligheder – menighedsrådet kan fuldføre deres intentioner og med det kommunale råds velsignelse bringe sig i liga med andre sogne med prægtige nybyggede Sogne- og Kirkehuse.

Poul Agergaard, formand for menighedsrådet, udtaler ”debatten har på ingen måde påvirket menighedsrådets beslutning. Vi har forståelse for, at folk har en anden mening, det er deres demokratiske ret, men vi har ikke ændret mening.”

Han repræsenterer menighedsrådet – en demokratisk forsamling – et fænomen, der på landsplan ved menighedsrådsvalgene i 2012 havde en stemmeprocent på 15 sv.t. at 53000 sjæle over hele landet afgav deres stemmer – det er lige lidt mere end indbyggertallet i Ringkøbing – Skjern kommune. Altså i de sogne hvor der var valg.

I Ringkøbing Sogn, som i 2012 talte 4085 sjæle, kårede man de aftalt opstillede ved et såkaldt ‘fredsvalg’ .
Som Dagbladet skrev i 2012 :
“2012 var også et valgår for folkekirken, og selv om der blev sat massivt ind med oplysning og kampagner, lykkedes det ikke at hæve stemmeprocenten, der forblev på 15 procent. Til gengæld skrumpede antallet af steder med kampvalg til menighedsråd fra 149 i 2008 til 85 i 2012. I dele af pressen blev det udlagt som en fiasko.”

Ved valget i 2012 var det ikke et tema, at et kommende menighedsråd ville gå ind for nedrivning af Musikskolen. MÅSKE kunne lige netop det tema have tilvejebragt kampvalg og en stemmeprocent, der vidnede om udøvelse af ægte demokrati.

Det er Ringkøbing Sogn vel undt at få et Sogne- og Kirkehus i den gamle Musikskolebygning. Det er uhyre forståeligt, at man ønsker at samle menighedslivet tæt ved kirken. Stedet er på den måde ideelt.
Det virker helt uforståeligt, at en renovering af Musikskolen ikke skulle kunne bibringe sognet passende rammer, og man må spørge sig selv, hvilken rådgivning og faglig ekspertise, der ligger til grund for menighedsrådets beslutning. Måske skulle have rådført sig hos folk med renoveringserfaring og ikke udelukkende med en tegnestue, hvis referencer hovedsageligt er nybygning af stuehuse, villaer og carporte.

Det ville have været på sin plads hvis menighedsrådet havde iklædt sig amatørens ydmyghed og ladet sig guide igennem bygningen sammen med kompetente bevaringsfolk FØR de tog en beslutning.

Så nu sidder der således i Ringkøbing menighedsråd ni demokratisk udpegede repræsentanter for 4085 folkekirkemedlemmer i Ringkøbing sogn. Ni udvalgte der – med den storkommunale velsignelse – har til sinde at gå videre med planerne om nedrivning af en bygning, der er en væsentlig del af dette helstøbte bymiljø i Ringkøbing bymidte.

Disse ni, der er upåvirkede af over 40 års stædigt, vedholdende, fremsynet bybevaringsarbejde, vælger at sidde forslag om renovering af eksisterende bygninger overhørig.

Disse upåvirkede, udvalgte ni sidder nu inde med det sidste ord i en sag, der påvirker ikke bare de sjæle der har et aktivt kirkeligt liv ud af Ringkøbing Sogns 4085 folkekirkelige medlemmer, men som påvirker en hel bys / et helt områdes fremtid.

Bevaringsforeningens klage over formalia i høringsprocessen har efter formandens mening haft opsættende virkning. Det burde have givet tid, rum og mulighed for omtanke blandt menighedsrådet medlemmer, men efter referater fra menighedsrådsmøderne at dømme, har man ikke ligget på den lade side. Projektet er gennemgående præsenteret på Kirkens hjemmeside og til tonerne af Julen anno 2014 vil nedrivningsstøvet kunne dale ned over Kirkepladsen.

Næste indgreb i bymidten er allerede varslet – hvor længe vil de godmodige Ringkøbing borgere se på ?

Birte Pedersen, Ringkøbing

Læs mere her: Menighedsråd vil nedrive Borger- og Realskolen

Byvandring for medlemmer
– især de nye og de nysgerrige.

Lørdag den 20. september 2014 kl.10.30 var en flok af foreningens medlemmer mødt op på Torvet til en lille vandretur i den gamle bykerne. Samtidigt holdt Ringkøbinggarden 40 års jubilæum med deltagelse af 9 (!) andre bygarder, men alligevel lykkedes det vores turguide, fhv. museums-inspektør Jens Aarup Jensen, at råbe flokken op, og fortælle en masse spændende detaljer om Ringkøbings historie..

Efter en introduktion til Ringkøbing og husene omkring torvepladsen gik vi ad Algade og Øster Strandgade ned til Havnepladsen. Herfra tilbage til Torvet via Vester Strandgade og Grønnegade. Efter gåturen bød bestyrelsen på en fadøl i Café Victorias hyggelige gård.

Algade 

Øster Strandgade 

 Mikkelsens Passage, som går gennem Boysens Gård

Når dronning Margrethe og prins Henrik besøger Ringkøbing tirsdag den 2. september er det langt fra første gang, byen får royalt besøg. I anledning af dagen vender vi blikket tilbage til 1908, hvor Frederik den 8. og dronning Louise besøgte byen og egnen sammen med deres tre yngste børn, prinsesse Thyra, prins Gustav og prinsesse Dagmar. Besøget i 1908 havde i øvrigt et pudsigt sammenfald med det aktuelle besøg, idet kongefamilien besøgte det dengang nye alderdomshjem Aldershvile, der nu er blevet til Career Campus og får besøg af dronning Margrethe.

Ringkjøbing Amts Dagblad fulgte naturligvis begivenhederne, men nok så morsom er Politikens artikel fra kongerejsen, idet københavneravisen allerede dengang lagde mere vægt på formen end indholdet og beskrev begivenhederne med en ironisk distance, hvis underholdningsværdi klart overgår den lokale venstreavis. Det er udrag af Politikens artikler der kan læses her, illustreret af to billeder fra kongebesøget samt en række andre nogenlunde samtidige billeder fra egnen.

Politiken skriver: “Paa Banegaarden havde umiddelbart før Kongeparrets Ankomst samlet sig Ringkjøbing Byraad med Borgmester Finsen i Spidsen, Byens Embedsmænd, Repræsentanter for Handels-, Haandværker- og Borgerforeningerne m. Fl. Kl. 12½ rullede Kongetoget ind paa Banegaarden. Kongen blev budt Velkommen af Borgmester Finsen, hvorefter de kgl. Herskaber hilste paa de Tilstedeværende. Hvidklædte unge Piger overrakte Hds. Maj. Dronningen og Prinsesserne Buketter i danske Farver. De kgl. Herskaber begav sig
derefter ud paa Banegaardsterrænet, hvor Æreskompagniet afgav Honnør, medens Aarhus Regimentsmusik spillede Honnørmarchen. Borgmester Finsen udbragte her et “Længe Leve Deres Maj. Kongen og Dronningen!”. Efter at have passeret Æreskompagniets Front hilste Kongen paa de tilstedeværende Veteraner (Vaaben- og Forsvarsbrødre) m. Fl.”.

“Efter en Frokost paa den gamle, smukke Rindumgaard, hvor Kongefamilien bebor hele Amtmandsboligen, saaledes at Hr. Dons med Familie har maattet indrette sig i Arkivet, kørte Kongen en Tur i Byen. Han lod sig føre rundt i Ringkjøbing Arrest, hvor Cellerne i Besøgets Anledning var nymalede, talte med flere af Fangerne, benaadede en gammel Lejlighedstyv og gav en svensk Tigger Penge til at rejse ud af Landet for, naar Straffetiden var Udløben.”

“Efter en Køretur omkring Havnen tog Kongen til Byens nye og flotte Alderdomshjem. Ved Rindum gamle Kirke, efter Sigende bygget af Kong Niels, kunde Kongen næsten ikke komme frem for nysgerrige Børn, men da Følget vilde vise Børnene tilbage, sagde Kongen: “Lad kun de smaa Børn komme til mig!”.

“Imidlertid havde Kromanden i Hee hentet Konsejlpræsidenten, som skulde hjem og forberede Kongens Modtagelse imorgen. Mens Kirkeklokkerne i Hee ringer og Militærmusikken spiller, vil Kongen imorgen træde over Hr. Christensens Dørtærskel, og dette Øjeblik imødeses med store Forventninger i Befolkningen. Se til Jens Christian, sagde en gammel Ringkøbingbonde til mig i dag, han er saa møj en Knag. Men han er lumsk, tilføjede han efter en lille Pavse. Han kan køre i Ring med dem alle sammen. Se nu, hvordan han kører omkring med ham her! Saaledes er den folkelige Opfattelse af Besøget. Man er klar over, at Forsvarssagen er en Æggepandekage, som skal vendes, uden at J. C. Christensen svider sig”

Efter byrådets festmiddag i Hotel Ringkjøbings store sal klokken 18:30 fortsatte festen i byens anlæg, hvor kongen – ifølge Poltikens korrespondent – holdt rejsens hidtil vigtigste tale: “Dagen sluttede med en Fest i Anlæget. Fhv. Landstingsmand Holm bød Velkommen, og Kongen holdt derefter den hidtil mest betydningsfulde Tale paa Rejsen. Efter en Indledning i almindelige og elskværdige Vendinger sluttede han: Jeg haaber, at vi alle i Enighed og Samdrægtighed i de kommende Dage kan arbejde sammen paa Løsning af de store og betydningsfulde Opgaver, der nu staar paa Dagsordenen” – der blev her henvist til Forsvarssagen. Herefter tog kongefamilien tilbage til Rindumgård, mens en del af følget returnerede til kongetoget, der stadig holdt på banegården.

Næste morgen klokken 9:30 forlod kongeparret og deres tre børn Rindumgård for at komme til gudstjeneste i Ringkøbing Kirke, og efter gudstjenesten kørte man til Hee for at besøge konseilspræsident J.C. Christensen: “Langs med Vejen fra Ringkøbing til Konsejlspræsidentens Hus, en lille Mil, var Flagstænger plantede. Vid Indkørslen til Hee var rejst en Æreport med “Velkommen”. Bag Æreporten ligger det lille Hus med Flag på Stang og Lyngguirlander fra Vejens Flagallé til Havestakittet. Huset er hvidpudset med røde Kanter og Gavle af grønt Træværk. Bag de nystrøgne Gardiner blomstrer Geranier og Begonier i Vinduerne ud til Vejen. Alt er pillent og rent, i Havens sirlige Gange findes ikke en Ukrudtsplante… Over Husets Hovedindgang har Christensen ladet indmure en lille Inskription: “Bag denne Dør gir Fred og Ro o Gud, til dem, som her skal bo.” Og træder man fra den nyferniserede Entré ind i Ministerens Arbejdsværelse, der minder om en Præsts Studerekammer, og gaar videre gennem det lille Hus, finder man flere steder efter en udbredt vestjysk skik lignende indskrifter… De kongelige besaa med Interesse det lille Hjem og Haven med de troskyldige Blomster.”

Efter en let frokost fortsatte man til Søndervig, hvor der ifølge Politiken var forsamlet op mod 10-15.000 mennesker.

“Omringet af en umaadelig Sværm Mennesker kørte Dronningen gennem Klitterne, da pludselig Vognen stod  fast i Sandet. Straks greb Snedkermester, Frk. Soffy Christensen Lejligheden til at udbringe et Leve, og Hestene blev herover saa Sky, at Vognen atter kom i Gang. Kongen omringedes af en Zigøjnertrup, der sang og dansede. Da der her er saa mange, som gerne vil give en Skærv, sagde Kongen, skulde de lade Hatten gaa rundt. Zigøjnerne fulgte Raadet. Kongen lagde for med et Tyvekronestykke, og snart fyldtes Hatten.

Ved Stranden affyrede Konsul Andersen fra Lemvig et Par Redningsraketter, derimod gik Redningsbaaden ikke ud, som det havde været bestemt. Det blæste for stærkt.

Ledsaget af Oberstløjtnant Ipsen gik Kongen omkring og hilste paa Badegæsterne. Han underholdt sig længe med Prof. Rovsing, lod sig fotografere af Prinsesse Thyra sammen med Frk. Hein fra Odense, sagde til Fru Clara Wieth: “Det glæder mig, at De er bleven saa solbrændt” og klappede Anton Mølbyes Datter paa Haaret”. Herefter indtog man en middag på Søndervig Badehotel, hvor amtsrådet var vært. Bagefter gik turen atter tilbage til Ringkøbing.

Ringkøbing-Skjerns byråd har indgået en uhellig alliance med regionsrådet om ophævelse af den tinglysning, der sikrer at Ringkøbings gamle rådhus på Torvet fortsat anvendes til offentlige eller halvoffentlige formål.

Siden 1500-tallet har der ligget et rådhus på Torvet, og det nuværende, der blev indviet i 1849, er det fjerde rådhus på stedet. Bygningen har været hjemsted for såvel Ringkøbing Byråd som Ringkøbing Amtsråd med møder, forvaltning, politi, retsvæsen, brandvæsenet og bolig for arrestforvareren og byens fanger.

Læs mere om det gamle rådhus her: Det gamle rådhus i Ringkøbing

Først da det nye rådhus blev bygget ved fjorden i 1970, forlod kommunen bygningen, som spøgefugle i 1981 forsynede med et skilt, hvorpå der stod “Amtsrådhus” – en betegnelse, der siden er blevet brugt om bygningen, men altså slet ikke afspejler den betydning, bygningen og dens forgængere i over 450 år har haft som byens rådhus.

Byrådets planer om at overlade bygningen til kommercielle formål blev første gang omtalt i Ringkøbing-Skjern Dagblad den 4. marts 2014, hvor bladet bragte en artikel om sagen og talte med Bevaringsforeningens næstformand, Knud Hammer. I avisen stod der blandt andet:

Egentlig var det meningen, at kommunens mange brudepar skulle sige ja til hinanden med torveudsigt.

Det var også planen, at det gamle amtsrådhus kunne bruges til repræsentation.

Men det er aldrig lykkedes for Ringkøbing-Skjern Kommune at puste liv i det tidligere amtsrådhus, og det vil borgmester Iver Enevoldsen (V) nu gøre noget ved.

Han arbejder lige nu for at få ophævet betingelserne i en tinglyst deklaration, der både stiller skrappe krav til bygningens anvendelse og udseende. Lykkes det, kan det gamle rådhus ende som ganske almindelige kontorlokaler til ansatte fra Ringkjøbing Landbobank, der er nærmeste nabo, eller andre interesserede.

»Sagen er, at vi har fået en forespørgsel på bygningen. Vi bruger den jo sådan set ikke. Derfor undersøge vi, om vi kan få aflyst deklarationen. Det vil give os handlefrihed til at udnytte bygningen på anden vis end i dag, hvor den kun må bruges til offentlige formål,« siger Iver Enevoldsen.

Betyder det, at I kan ende med at sælge det gamle rådhus?

»Salg er slet ikke noget tema. Men vi vil gerne af med begrænsningerne. Hvad der skal ske bagefter, vil være en politisk beslutning,« siger borgmesteren, der peger på at en lejeaftale kunne være en løsning.

Men vil det ikke være at sælge ud af historien?

»Det er jo altid en vurdering. Men vi taler jo ikke om at ændre facaden og sende malerierne i depot. Jeg er sikker på, at vi kan finde en fornuftig løsning,« siger han.

Det er lige dét man ville undgå, da det daværende Ringkjøbing Amt overdrog bygningen til Ringkøbing Kommune.

I december 2005 blev der skrevet under på deklarationen, som ifølge den daværende amtsdirektør Lars Hansson, skulle sikre bygningen og dens historie for eftertiden.

»Formålet var, at stedet ikke skulle lide den samme skæbne, som man ser i andre byer, hvor advokater, revisorer og pengeinstitutter optager facaderne. Derfor blev deklarationen udformet, så både bygningens kønne ydre og det indvendige kunne bevares for eftertiden,« fortæller han.

Detaljeret deklaration
Den tinglyste deklaration er meget detaljeret. Blandt andet hedder det, at førstesal og hall »ikke må ændres, men skal fremstå i sin nuværende form og størrelse med paneler«. Det samme gælder amtsrådssalen, hvor paneler og farvesætningen ikke må laves om. Og så er der malerierne i salen. »Portrætter af amtmænd og amtsborgmestre og portrættet af Kong Christian IX skal stedse forblive ophængt i amtsrådssalen, som nu«, hedder det i deklarationen. Også bygningens ydre er beskrevet og så bliver det slået fast, at rådhuset alene må bruges til offentlige eller halvoffentlige formål.

Det blev lavet sådan, at Region Midtjylland fik påtaleret og dermed kan spænde ben for ændringer. Men det har regionsrådsformand Bent Hansen (S) ikke tænkt sig at gøre.

»Når det handler om at fastholde en succesfuld virksomhed med pladsproblemer i byen, så er der ikke så meget at diskutere. Der skal være plads til udvikling – også i en historisk bygning, så jeg er sikker på, at vi finder en løsning.«

—

Hvis borgmesteren gør alvor af at få fjernet deklarationen for det gamle amtsrådhus, så vil det være en falliterklæring for 40 års bevaringsarbejde. Det mener næstformand i bevaringsforeningen, Knud Hammer.

»Så vil bevaringspolitikken have spillet fallit. Kommunen ender med at kaste det overbord, som man har bygget op over mere end 40 år. I den indre by er der tænkt over lokalplanerne, men hvis man gang på gang bare går på kompromis, så har vi et problem,« siger han.

Næstformanden er alt andet end begejstret for udsigten til at den historiske bygning kan ende med at blive en kontorbygning lukket for offentligheden.

Et lukket kontor
»Vi har brug for, at der er liv på Torvet. Det kommer der ikke, hvis der skal sidde bankfolk bag murene mellem klokken 8 og 16. Man skal huske, at det er borgernes hus – ikke kapitalens. Jeg skal ikke blande mig i en erhvervsvirksomheds dispositioner, men det virker besynderligt, at man som kommune først forsømmer at skabe liv i bygningen og derefter vil bruge det som argument for at ændre dens status,« fastslår Knud Hammer.

Han undrer sig meget over at kommunen overhovedet overvejer at fjerne den tinglyste deklaration. Da man i forbindelse med kommunalreformen fik overdraget bygningen fra Ringkjøbing Amt skete det med de særlige vilkår.

»Og de skal ikke bare ændres for at sikre en kortsigtet økonomisk gevinst. Bygningen er åbenbart blevet en klods om benet på kommunen, og det viser i virkeligheden kommunens uformåen, at man aldrig har fået sikret liv og aktivitet i bygningen,« lyder svadaen fra bevaringsforeningens næstformand.

En folkesag
Knud Hammer håber, at kommunens planer om at fjerne deklarationen – og dermed åbne for alternativer til det offentlige og halvoffentlige formål, rådhuset må bruges til i dag – vil møde masser af folkelig modstand i Ringkøbing.

Om det sker, vil tiden vise, sikkert er det, at bevaringsforeningen ikke har tænkt sig bare at se til, at den historiske bygning bliver til kontor.

Søndag den 27. april 2014 var det nøjagtigt 50 år siden, en gruppe prominente ringkøbingborgere med arkitekt Ejvind Draiby i spidsen stiftede Foreningen til Bevarelse af Ringkjøbing Bys Særpræg. Sener blev det til Foreningen til Bevarelse af Ringkjøbing By og Omegns Særpræg, som vi nu er ændret til det mere mundrette Ringkøbing Bevaringsforening.

I flot solskinsvejr havde masser af medlemmer og andre interesserede fundet vej til Rådhushallen, hvor vi i dagens anledning holdt jubilæumsreception og havde nogle hyggelige eftermiddagstimer med taler, uddeling af jubilæumspris, udnævnelse af æresmedlemmer og livlig snak over cafébordene.

Gæsterne kunne blandt andet høre taler af foreningens formand, Søren Damgaard Jensen, Borgmester Iver Enevoldsen, kasserer i Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Torben Lindegaard og formændene for naboforeningerne i Ulfborg-Vemb og Holstebro, Mikael Bramsen og Henrik Hoffmeyer. Foto Poul Nielsen.

Direktør Jens Møller Nielsen fra Vestjysk Landboforening fik overrakt Bevaringsforeningens jubilæumspris for den flotte renovering af Den Vest og Sønderjyske Kreditforenings bygning på Herningvej, som idag huser Landboforeningen. Bygningen er stort set ikke ændret siden 1913, og de skiftende ejere har respekteret såvel facaderne som interiøret.

De to tidligere museumsfolk, Per Hauge Mortensen og Jens Aarup Jensen, blev udnævnt til æresmedlemmer for deres utrættelige indsats for at afdække og formidle den historie, de gamle huse i Ringkøbingområdet kan fortælle.