Ringkøbing-Skjerns byråd har indgået en uhellig alliance med regionsrådet om ophævelse af den tinglysning, der sikrer at Ringkøbings gamle rådhus på Torvet fortsat anvendes til offentlige eller halvoffentlige formål.

Siden 1500-tallet har der ligget et rådhus på Torvet, og det nuværende, der blev indviet i 1849, er det fjerde rådhus på stedet. Bygningen har været hjemsted for såvel Ringkøbing Byråd som Ringkøbing Amtsråd med møder, forvaltning, politi, retsvæsen, brandvæsenet og bolig for arrestforvareren og byens fanger.

Læs mere om det gamle rådhus her: Det gamle rådhus i Ringkøbing

Først da det nye rådhus blev bygget ved fjorden i 1970, forlod kommunen bygningen, som spøgefugle i 1981 forsynede med et skilt, hvorpå der stod “Amtsrådhus” – en betegnelse, der siden er blevet brugt om bygningen, men altså slet ikke afspejler den betydning, bygningen og dens forgængere i over 450 år har haft som byens rådhus.

Byrådets planer om at overlade bygningen til kommercielle formål blev første gang omtalt i Ringkøbing-Skjern Dagblad den 4. marts 2014, hvor bladet bragte en artikel om sagen og talte med Bevaringsforeningens næstformand, Knud Hammer. I avisen stod der blandt andet:

Egentlig var det meningen, at kommunens mange brudepar skulle sige ja til hinanden med torveudsigt.

Det var også planen, at det gamle amtsrådhus kunne bruges til repræsentation.

Men det er aldrig lykkedes for Ringkøbing-Skjern Kommune at puste liv i det tidligere amtsrådhus, og det vil borgmester Iver Enevoldsen (V) nu gøre noget ved.

Han arbejder lige nu for at få ophævet betingelserne i en tinglyst deklaration, der både stiller skrappe krav til bygningens anvendelse og udseende. Lykkes det, kan det gamle rådhus ende som ganske almindelige kontorlokaler til ansatte fra Ringkjøbing Landbobank, der er nærmeste nabo, eller andre interesserede.

»Sagen er, at vi har fået en forespørgsel på bygningen. Vi bruger den jo sådan set ikke. Derfor undersøge vi, om vi kan få aflyst deklarationen. Det vil give os handlefrihed til at udnytte bygningen på anden vis end i dag, hvor den kun må bruges til offentlige formål,« siger Iver Enevoldsen.

Betyder det, at I kan ende med at sælge det gamle rådhus?

»Salg er slet ikke noget tema. Men vi vil gerne af med begrænsningerne. Hvad der skal ske bagefter, vil være en politisk beslutning,« siger borgmesteren, der peger på at en lejeaftale kunne være en løsning.

Men vil det ikke være at sælge ud af historien?

»Det er jo altid en vurdering. Men vi taler jo ikke om at ændre facaden og sende malerierne i depot. Jeg er sikker på, at vi kan finde en fornuftig løsning,« siger han.

Det er lige dét man ville undgå, da det daværende Ringkjøbing Amt overdrog bygningen til Ringkøbing Kommune.

I december 2005 blev der skrevet under på deklarationen, som ifølge den daværende amtsdirektør Lars Hansson, skulle sikre bygningen og dens historie for eftertiden.

»Formålet var, at stedet ikke skulle lide den samme skæbne, som man ser i andre byer, hvor advokater, revisorer og pengeinstitutter optager facaderne. Derfor blev deklarationen udformet, så både bygningens kønne ydre og det indvendige kunne bevares for eftertiden,« fortæller han.

Detaljeret deklaration
Den tinglyste deklaration er meget detaljeret. Blandt andet hedder det, at førstesal og hall »ikke må ændres, men skal fremstå i sin nuværende form og størrelse med paneler«. Det samme gælder amtsrådssalen, hvor paneler og farvesætningen ikke må laves om. Og så er der malerierne i salen. »Portrætter af amtmænd og amtsborgmestre og portrættet af Kong Christian IX skal stedse forblive ophængt i amtsrådssalen, som nu«, hedder det i deklarationen. Også bygningens ydre er beskrevet og så bliver det slået fast, at rådhuset alene må bruges til offentlige eller halvoffentlige formål.

Det blev lavet sådan, at Region Midtjylland fik påtaleret og dermed kan spænde ben for ændringer. Men det har regionsrådsformand Bent Hansen (S) ikke tænkt sig at gøre.

»Når det handler om at fastholde en succesfuld virksomhed med pladsproblemer i byen, så er der ikke så meget at diskutere. Der skal være plads til udvikling – også i en historisk bygning, så jeg er sikker på, at vi finder en løsning.«

—

Hvis borgmesteren gør alvor af at få fjernet deklarationen for det gamle amtsrådhus, så vil det være en falliterklæring for 40 års bevaringsarbejde. Det mener næstformand i bevaringsforeningen, Knud Hammer.

»Så vil bevaringspolitikken have spillet fallit. Kommunen ender med at kaste det overbord, som man har bygget op over mere end 40 år. I den indre by er der tænkt over lokalplanerne, men hvis man gang på gang bare går på kompromis, så har vi et problem,« siger han.

Næstformanden er alt andet end begejstret for udsigten til at den historiske bygning kan ende med at blive en kontorbygning lukket for offentligheden.

Et lukket kontor
»Vi har brug for, at der er liv på Torvet. Det kommer der ikke, hvis der skal sidde bankfolk bag murene mellem klokken 8 og 16. Man skal huske, at det er borgernes hus – ikke kapitalens. Jeg skal ikke blande mig i en erhvervsvirksomheds dispositioner, men det virker besynderligt, at man som kommune først forsømmer at skabe liv i bygningen og derefter vil bruge det som argument for at ændre dens status,« fastslår Knud Hammer.

Han undrer sig meget over at kommunen overhovedet overvejer at fjerne den tinglyste deklaration. Da man i forbindelse med kommunalreformen fik overdraget bygningen fra Ringkjøbing Amt skete det med de særlige vilkår.

»Og de skal ikke bare ændres for at sikre en kortsigtet økonomisk gevinst. Bygningen er åbenbart blevet en klods om benet på kommunen, og det viser i virkeligheden kommunens uformåen, at man aldrig har fået sikret liv og aktivitet i bygningen,« lyder svadaen fra bevaringsforeningens næstformand.

En folkesag
Knud Hammer håber, at kommunens planer om at fjerne deklarationen – og dermed åbne for alternativer til det offentlige og halvoffentlige formål, rådhuset må bruges til i dag – vil møde masser af folkelig modstand i Ringkøbing.

Om det sker, vil tiden vise, sikkert er det, at bevaringsforeningen ikke har tænkt sig bare at se til, at den historiske bygning bliver til kontor.

Søndag den 27. april 2014 var det nøjagtigt 50 år siden, en gruppe prominente ringkøbingborgere med arkitekt Ejvind Draiby i spidsen stiftede Foreningen til Bevarelse af Ringkjøbing Bys Særpræg. Sener blev det til Foreningen til Bevarelse af Ringkjøbing By og Omegns Særpræg, som vi nu er ændret til det mere mundrette Ringkøbing Bevaringsforening.

I flot solskinsvejr havde masser af medlemmer og andre interesserede fundet vej til Rådhushallen, hvor vi i dagens anledning holdt jubilæumsreception og havde nogle hyggelige eftermiddagstimer med taler, uddeling af jubilæumspris, udnævnelse af æresmedlemmer og livlig snak over cafébordene.

Gæsterne kunne blandt andet høre taler af foreningens formand, Søren Damgaard Jensen, Borgmester Iver Enevoldsen, kasserer i Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Torben Lindegaard og formændene for naboforeningerne i Ulfborg-Vemb og Holstebro, Mikael Bramsen og Henrik Hoffmeyer. Foto Poul Nielsen.

Direktør Jens Møller Nielsen fra Vestjysk Landboforening fik overrakt Bevaringsforeningens jubilæumspris for den flotte renovering af Den Vest og Sønderjyske Kreditforenings bygning på Herningvej, som idag huser Landboforeningen. Bygningen er stort set ikke ændret siden 1913, og de skiftende ejere har respekteret såvel facaderne som interiøret.

De to tidligere museumsfolk, Per Hauge Mortensen og Jens Aarup Jensen, blev udnævnt til æresmedlemmer for deres utrættelige indsats for at afdække og formidle den historie, de gamle huse i Ringkøbingområdet kan fortælle.

Debatindlæg af Mikael Bramsen, formand for BY og LAND i Ulfborg-Vemb området.

Hele Vestkysten må skamme sig over Ringkøbings byråd og menighedsråd. De vil sætte en bulldozer til en historisk bygning fra år 1900. Væk med skidtet, siger hedninger og kristne i kor. Det er en statelig bygning på kirkepladsen i Ringkøbings bymidte, der skal ned, for at menighedsrådet kan få sig noget nyt.

Kirkepladsen 1, den gamle borger- og realskole, senere musikskole, omslutter pladsen ved kirken sammen med andre gamle huse på alle sider. En kulturel helhed, skiftende stilarter fra det 20.århundrede, der fortæller Ringkøbings historie. De er lagt I ærbødig afstad til kirken fra begyndelsen af 1400tallet med et tårn, der nåede sin fulde højde efter reformationen.

Tak til Ringkøbing Bevaringsforening for at have klaget til Naturklagenævnet. Gud velsigne foreningens initiativ. Skam over menighedsrådet.

8. november i fjor kom det frem i Ringkøbing-Skjern Dagblad. Så afgørende et project er blevet hemmeligholdt til sidste øjeblik. Og så går det over stok og sten gennem teknik- og miljøudvalget – det gamle, som fratrådte ved årsskiftet. Besigtigelse i december og nedrivningstilladelse same dag.

Huhej hvor det går. Se hvad vi kan. Vi kan rive gamle huse ned i Vestkystens gamle amtshovedstad, den bedst bevarede købstad i hele Region Midtjylland.

BY og LAND i Ulfborg Vemb Området priser sig lykkelig over ikke at bo i Ringkøbing-Skjern Kommune. Holstebro Kommune tager bygningsbevaring alvorligt. Her tror vi på, at kulturmiljøet tæller. Kommunens Planafdeling bad os for nogle år siden om hjælp. Vore to foreninger for bygningskultur, den i Holstebro og vores, hjælper hinanden med at registrere bevaringsværdige huse, fotografere dem, registrere dem og få dem ind i det landsdækkende SAVEprogram under Kulturstyrelsen. På Planafdelingens initiativ kom de med i Kommuneplan 2009 og flere i næste kommuneplan.Her river vi ikke bevaringsværdige huse ned. Planafdelingen passer på dem. Beboerne har fået brev om, at deres huse er bevaringsværdige, og at de ikke uden videre kan male gamle murstensfacader violette.

Vi tror på kulturmiljøet som en kommunal styrke til fremme af turisme.

Ringkøbing Menighedsråd prædiker på deres hjemmeside over for konfirmanderne om “tro, tillid og hengivenhed”, samtidig med at de selv svigter troen på fortidens arv, tilliden til nutidens bevaringspligt og hengivenheden over for vore efterkommere, som de vil overlader historieløse bygninger.

Mon menighedsrådet i Ringkøbing over hovedet tror ?

Mikael Bramsen
formand for BY og LAND i Ulfborg-Vemb området.

http://www.byogland-ulfborg-vemb.dk/

Hvad har Ringkøbing Bevaringsforening foretaget sig i sagen om renovering eller nedrivning af den tidligere musikskole, Kirkepladsen 1, Ringkøbing?

Vi blev via Ringkøbing – Skjern Dagblad den 8. november 2013 orienteret om at menighedsrådet af kommunen havde købt den gl. musikskole og overvejede at rive bygningen ned.

Bevaringsforeningen hilste menighedsrådets køb af ejendommen velkommen, samtidig med at vi til avisen udtalte os kraftigt i mod en nedrivning, samt at vi af al magt ville søge at forhindre en nedrivning.

Menighedsrådet søgte den 30. november 2013 Teknik- og miljøudvalget om tilladelse til nedrivning og opførelse af en ny bygning i henhold til medsendte tegninger.

I foreningens høringssvar til kommunen protesterede vi på det kraftigste i mod at der blev givet tilladelse til nedrivning af bygningen og henviste bl. a. til at bygningen er klassificeret som bevaringsværdig og indgår i en karakterfuld og sammenhængende randbebyggelse mod Kirkepladsen sammen med andre markante og fint renoverede bygninger.

Vi udtalte samtidig frygt for at en tilladelse til nedrivning af bygningen kunne være et hastigt skridt mod bevaringsdeklarationens endeligt, hvorved byrådet ville blive berøvet mulighederne for at fastholde byens originalitet og autenticitet.

Sammen med repræsentanter for menighedsrådet deltog foreningen i teknik- og miljøudvalgets besigtigelse af ejendommen den 16. december 2013 – samme dag gav udvalget desværre tilladelse til nedrivning.

Nedrivningstilladelsen er begrundet med, at den eksisterende bebyggelse er i så dårlig en udvendig vedligeholdelsestand, at en renovering og ombygning ikke står mål med bygningens arkitektoniske værdi for området- – -.

Sammen med arkitekt Bo Christensen har foreningens næstformand deltaget i et møde med repræsentanter for menighedsrådet den 14. januar 2014 med henblik på at motivere rådet til at renovere og indrette det nye menighedshus i den eksisterende bygning. Såvel pris- som indretningsmæssigt synes en renovering at være konkurencedygtigt med et nybyggeri –menighedsrådet har fastholdt ønsket om et nybyggeri.

På bevaringsforeningens bestyrelsesmøde den 14. januar 2014 besluttedes det at påklage kommunens tilladels til nedrivning til Natur- og Miljøklagenævnet . Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet er indgivet den 15. januar 2014.

Ved at indgive klagen håber foreningen at opnå den fornødne tid for parterne til at finde frem til en løsning som bevarer den nuværende bygning til gavn og glæde byen, handelslivet og vores gæster – vi har ikke råd til at rive en centralt beliggende bygning med en kulturhistorisk bevaringsværdi på 3 (højeste gruppe) ned!

Bevaringsforeningen ønsker glædelig jul med en samling historiske julekort. Kortene stammer fra vores galleri med gamle postkort fra Ringkøbing, og de er alle samlet af afdøde murermester Emil Hansen. Se alle postkortene i samlingen her.

Ringkøbing Menighedsråd har købt Kirkepladsen 1, der blev opført som tilbygning til den gamle borgerskole fra 1874, i dag kendt som Skolebo, og har siden har huset teknisk skole, handelsskole og senest musikskole. Menighedsrådet overvejer at nedrive den markante bygning, der siden opførelsen i år 1900 har været en karakteristisk del af bybilledet i Ringkøbing.

Salget og nedrivningsplanerne er omtalt i Dagbladet lørdag den 9. november, og her er foreningens holdning klar:

” Chokerende. Det er den umiddelbare reaktion hos næstformanden i Ringkøbing Bevaringsforening, Knud Hammer, på nyheden om, at Ringkøbing Menighedsråd overvejer at nedrive sin nyerhvervede bygning på Kirkepladsen 1.

»Jeg har slet ingen forståelse for, at en offentlig myndighed som menighedsrådet ikke vil være med til at bevare vores kulturarv. Så vidt jeg kan se, er bygningen i velbevaret stand, så det berettiger på ingen måde til, at den skal vige pladsen for nyt. Det er en alt for kendt og markant bygning til, at vi i bevaringsforeningen kan acceptere, at den bliver revet ned,« siger Knud Hammer, der er målløs over, at menighedsrådet overhovedet kan komme i tanke om at rive Kirkepladsen 1 ned.

Knud Hammer forsikrer, at Ringkøbing Bevaringsforening vil opponere kraftigt imod, at Kirkepladsen 1 bliver revet ned. Bygningen ligger i bevaringsområdet, og det betyder, at den ikke kan rives ned uden, at byrådet siger ja til det. Knud Hammer regner derfor med, at bevaringsforeningen vil blive hørt i sagen.”

Byvandring søndag den 27. oktober klokken 13.30.

I 1913 var der usædvanlig stor byggeaktivitet i Ringkøbing, og fem meget markante bygninger har siden sat deres præg på byen siden. På denne byvandring vil vi kigge nærmere på husene og høre om byens udvikling i perioden.

Vi mødes på Torvet og går forbi Priorgården, Nørrehus og Plesnerhus, før vi besøger Vestjysk Landboforening i den tidligere kreditforening og Dagbladet på St. Blichers Vej.

Alle er velkomne. Arrangementet koster 40 kr. – børn og medlemmer gratis.

Priorgården, opført 1913 for Købmand Birkedal og tegnet af arkitekt Ulrik Plesner.

Nørrehus, opført 1913 som biograf, butik og boliger og tegnet af arkitekt Kristian Jensen.

Plesnerbygningen, opført 1913 som Ringkjøbing og omegns Sparekasse.
Tegnet af arkitekt Ulrik Plesner.

Vestjysk Landboforening, opført 1913 for Den vest- og sønderjyske Kreditforening.
Tegnet af Arkitekt Helge Bojsen-Møller.

Ringkjøbing Amts Dagblad, opført 1913 som redaktion og trykkeri for Dagbladet. Tegnet af arkitekt Kristian Jensen. Foto fra 60-erne af Anders Grimstrup.