Birte Pedersens tale ved fakkeltoget 19. november 2014:
Velkommen Ringkøbingborgere og velkommen
Fakkeltogsdeltagere.
I aften kunne jeg godt stille mig op og skælde ud på
Ringkøbing-Skjern kommune, som er i fuld gang med at
sælge ud af arvesølvet og bla. har solgt har den gamle
musikskole til nedrivning.
I aften kunne jeg godt stille mig op og skælde ud på
menighedsrådet, som uden videre vil rive den gamle
historiske bygning ned.
Men det vil jeg ikke –
jeg vil hellere vende den 180 gr., for har vi i virkeligheden
ikke selv sovet Tornerosesøvn og troet, at alt var ved det
gamle.
Har vi ikke blindt troet på at vores foreninger blev hørt, troet
på at kirke og øvrighed lyttede til råd og gjorde det rigtige ?
Har vi ikke troet på, at når Bevaringsforeningen udtalte sig til
kommunen, så talte de med lige så stor vægt overfor
myndigheder som overfor os borgere ?
Har vi ikke troet på, at når kirke og Stift fik vejledning fra
Den Kongelige Bygningsinspektør, så blev der hørt efter.
Den kongelige Bygningsinspektør Niels Vium, én af de
øverst ansvarlige fagpersoner i forhold til bevaring af gamle
bygninger i Danmark, en gammel Ringkøbingdreng søn af
cykelsmed Oluf Jensen, voksede op i Algade og trådte sine
barnesko i Bymidten, skrev sidste år til Ribe Stift : efter min
vurdering havde det været interessant at se en alternativ
løsning, hvor sognehuset blev indrettet i den eksisterende
bygning, som synes at have arkitektonisk kvalitet og gode
muligheder indrettet som sognehus.
Niels Vium er klar i mælet, når man i dag spørger ham, hvad
han mener om nedrivning af den gamle musikskole og det
projekt, som skal erstatte bygningen.
Den gamle musikskole skal bevares, mener han, for den er en
af de fire bygninger tilbage i byen i den såkaldte
historicistiske stil – de andre bygninger er Hinges Hus,
Aldershvile og stationen – og dermed er den gamle
musikskole stilmæssigt i familie med Det kongelige Teater i
København og Glyptoteket.
Menighedsrådet bør være glade for at kunne bruge de gamle
bygninger, som giver mange muligheder, mener Niels Vium.
Modsat vil det nybyggeri, som menighedsrådet agter at
erstatte den gamle musikskole med, blive et sørgeligt forsøg
på et efterligne det for altid tabte.
Det er den kongelige bygningsinspektørs mening.
Det er ikke den eneste tilkendegivelse der er kommet
igennem de sidste uger om at kursen er gal.
Læserbreve, facebooktilkendegivelser, personlige hilsner –
fra nær og fjern er der kommet reaktioner.
”Hvis Musikskolens vægge kunne tale, så kunne vi høre høre
stemmerne fra: – børnene i byens Borger og Realskole – de
unges stemmer i teknisk skole – handelsskolens stemmer – og
musikskolens stemmer og instrumenter.
Virkelig et stykke Danmarkshistorie hen over halvandet
århundrede. Og værd at bevare. Et samlingspunkt i byen, som
fortsat vil være et sted at samles, nu i tæt tilknytning til
kirken.” – skrev Lone Hindø, som også har Ringkøbing i blodet.
For omkring 40 år siden sørgede et visionært Ringkøbing
Byråd for tinglysning af en bevaringsdeklaration på bykernen
som – citat
»blandt andet har til formål at bevare bykernens smukke
helhedspræg og at undgå ødelæggende og uhensigtsmæssig
omdannelse af den eksisterende bevaringsværdige
bygningsmasse.« Citat slut.
Borgerne i Ringkøbing har igennem mange års samliv med
bevaringsdeklarationen, fået bybevaring kodet ind i deres
DNA – fået kodet ind, at det er SÅDAN man gør.
Vi har i dag ikke bare en bykerne – men en by hvor store
dele har det smukke helhedspræg, som var intentionen i
bevaringsdeklarationen.
Som Bent Brodersen, byrådsmedlem valgt fra Ringkøbing, er
refereret for at sige på et møde i den nye storkommune om
administrationen af bevaringsdeklarationen :
“jeg har ”lært at elske” bevaringsdeklarationen, fordi den er
et værktøj til at sikre bevaringen af en helt unik by. Jeg er
bekymret for ”at give los” og overlade det til den gode vilje.“
Det var klogt sagt af Bent Brodersen – i det lys er det jo helt
bizart at stå der, hvor vi gør i dag , hvor bevaringen af “en
helt unik by” er afhængig af en banks eller et menighedsråds
“gode vilje”.
De stakkels mennesker i Ringkøbing Menighedsråd, som
sikkert ikke med deres “gode vilje” er kommet ud af trit med
borgernes og en stor del af deres sognebørns ønsker for byens
fremtid, skal nu agere i dette rum. Politikerne overladt til
dem at rage kastanjerne ud af ilden.
Der skal ikke være nogen tvivl om, at vi ønsker at udgangen
på denne situation bliver til alle og byens bedste. Som een af
kommentarerne på Facebook lød : “Hvis man ser skitserne til
det nye projekt på menighedsrådets hjemmeside, så vil de
opføre en bygning der i store træk ligner musikskolen.
Hvorfor så ikke restaurere/ombygge musikskolen indvendig
så den matcher de krav et moderne menighedshus stiller?
Det vil være ren win-win, og det vil give kirken en enorm
goodwill.”
Slagtede midtbyer findes til overflod mange andre steder i
landsdelen
Det må ikke ske i Ringkøbing!
Vi vil ikke længere forholde os tavse når Ringkøbings gamle
Bymidte forsvinder, hus for hus. Når den historiske og
kulturelle arv, som vi nu, mere end nogensinde, er afhængige
af, forsvinder for øjnene af os.
For hånden på hjertet – hvad ville Ringkøbing være uden sin
gamle, velholdte Bymidte? Hvad skulle vi selv glædes over
og være stolte af?
Hvad skulle turisterne – som er de handlendes – byens – vores
alle sammens fremtidige levevej, komme her efter?
I bedste fald bliver Musikskolen så ikke nedrevet fordi
Menigheden VÆLGER at gøre det rigtige.
Amtsrådhuset bliver ved med at være torvets pryd og vores
alle sammens flotte rum fordi politikerne og / eller banken
VÆLGER at gøre det rigtige.
Politikerne laver en kovending og forstår, at Ringkøbing kan
noget andet i det storkommunale fællesskab end Videbæk og
Tarm og Skjern og Hvide Sande.
I den vision får vi en fremtid som by og del af en stor
kommune. Og vi kan beholde vores levebrød og folk og
virksomheder og banker og Gud og Hvermand kan få lyst/
blive ved med at have lyst til at være her.
Ringkøbings borgere er vågnet op af Tornerosesøvnen – i
aften er vi her uanset politiske skel, professioner,
forretningsforbindelser, naboskab eller kortklubber – uanset
om vi foretrækker rød eller ristet i pølsevognen har vi trodset
den vestjyske træghed.
Vi ved, at det ikke bare er endnu en bygning, men et stykke
af vores fortid og fremtid, der står på spil.
Vores tavshed er slut.
Menighedsrådet har sagt i dagens løb at de da ikke er helt
tonedøve. Borgmester Iver Enevoldsen (V) noteret sig
protesterne mod nedrivningen af den gamle skole. Men han
afviser kritikken:
”Der er jo altid borgere, der kan stille sig an og sige, den skal
bevares. Men jeg konstaterer bare, at der ikke har været
private, der var interesserede i at købe ejendommen og
renovere den. Og det er ikke mit indtryk, at bymidten bliver
spoleret ved at denne bygning rives ned,” siger Iver
Enevoldsen.
”Vi har meget fokus på at bevare bygningerne i byen, og jeg
synes, vi gør meget for at bevare bymidten,” lyder det
umusikalsk fra borgmesteren.
Derfor er det dejligt at se så mange her i aften, så vi kan
markere overfor byråd og i aften specielt overfor
menighedsrådet, at vi kerer os om vores by, og hvad der sker
med den.
Om lidt vil de af os, der har lyst, gå til menighedsrådsmøde
for i stilfærdighed at vise, at vi følger med i, hvad der sker,
og at vi ikke længere vil lade stå til.
Samtidig vil sognebørn aflevere et brev til menighedsrådet
med mindst 25 underskrifter fra sognebørn for at få et
menighedsmøde til åben diskussion af planerne for et
fremtidigt Sogne- og Kirkehus, sådan som Loven om
menighedsråd giver mulighed for.
Det kan blive ærefuld udgang for alle parter.
Således vil vi få mulighed for at lytte til menighedsrådet. Og
menighedsrådet vil få lejlighed til at lytte til byens borgere og
sognebørn – vi kan få den dialog som alle ønsker.
God fremtid for Ringkøbing
