Ringkøbings bymidte er omfattet af en bevaringsdeklaration, der er blevet suppleret af en række stil- og vejledningsblade for at gøre administrationen mere smidig og gennemskuelig. Stilbladene tager udgangspunkt i husenes arkitektur, og der er udarbejdet en stiloversigt, der fungerer som en nøgle til de enkelte stilarter.
Kategoriarkiv: Nyhed 3
Klitgård nedrevet
Der er givet nedrivningstilladelse til klitgården på Holdvej 1 i Søndervig. Der er i forvejen nedrevet to klitgårde, og en tredie er i stærkt forfald. Hvis det fortsat tillades investorer at opkøbe klitgårde med nedrivning og udstykning for øje, vil en meget væsentlig del af den fælles kulturarv i området forsvinde. En sådan udvikling vil være til skade for såvel turismen som vores egen stolthed over de særlige vestjyske kvaliteter, som klitgårdene repræsenterer.
> Teknik- og Miljøudvalget har givet nedrivningstilladelse
> Udtalelse til Teknik- og Miljøudvalget
Plesner-bygning nedrives
Det er et stort fejltrin at nedrive Ringkøbing Gamle Skole
Klitvandring
Søndervig er andet end fastfood og tilsvarende arkitektur, og i klassisk søndervig-vejr, høj sol, hvide skyer og frisk blæst fra havet, gik turen gennem klitterne med stop ved nogle af de interessante sommerhuse, der tilsammen fortæller Søndervigs historie fra Etatsraad Møllers sommerhus, bygget i 1867, til de nyeste show-off sommerhuse i Bo Bedre-stil.
Redningsstationen
Lille Bo
Sol og marehalm
Nyt liv og jazz i gamle huse
Byvandringen startede ved Ringkøbing Biograf onsdag den 6. juni klokken 18.30, og i løbet af aftenen kiggede vi nærmere på tre af de bygninger, der inden for kort tid har ændret funktion, så de stadig summer af liv.Ringkøbing Biograf flyttede i 2011 in i Borgen, der blev bygget til Ringkøbing Håndværkerforening i 1889, og fra 1961 til 1996 fungerede som missionshus for Indre Mission, hvorefter huset var børneinstitution frem til 2009. Der er nu indrettet to moderne biografsale, og både huset og biografen har fået nyt liv.Efter biografen gik turen ned forbi det gamle pakhus ved banegården. Pakhuset, der er fredet, og bygget i 1907, er blevet sat flot i stand af Per Green, og lokalerne kan nu lejes til fester og andre arrangementer. Vi så bygningen ude og inde, og Peer Green fortalte om de mange fine detaljer i træ- og murværk er blevet nænsomt restaureret.
Fra Pakhuset gik vi forbi banegården og hen til det tidligere elværk, der i år er blevet bygget om til Generator, det længe ventede spillested i Ringkøbing. Bygningen blev bygget i 1907, og fik bevaringsprisen i 2007 – 100 år efter – i forbindelse med en flot istandsættelsen. Elværket, funktionærboligerne, posthuset, banegården og pakhusene langs Nørredige danner en smuk og velbevaret helhed af offentligt byggeri fra forrige århundredskifte.
Her hørte vi om bygningen, og efterfølgende var der mulighed for at slå sig ned ved de hyggelige café-borde og nyde en stille pilsner, mens Martin Lau Kvartet gik på scenen og fyldte rummet med jazzmusik, der afsluttede en dejlig aften i tre velbevarede huse, der har fået nyt liv.
Det er Foreningen Medspil, der står bag etableringen af spillestedet, og foreningens formål er at understøtte og bidrage til udviklingen af musikmiljøet i kommunen. Læs mere påhjemmesidenwww.medspil.dk
Gruppen siger selv om musikken: Martin Lau Kvartet bliver ledt af gruppens guitarist Martin Lau, hvis musik også udgør størstedelen af kvartettens repertoire, og som netop er aktuel med CD-udgivelsen Happy Mao. CD’en er blevet udgivet ikke-kommercielt hvilket vil sige at den (i sin fysiske form, vel at mærke) er gratis.
Albummet blev indspillet i foråret 2011 i Tuborgstudiet på Esbjerg Musikkonservatorium hvor alle tilknyttede musikere også fandt hinanden. Kvartetten som spiller live har en anden besætning af musikere end indspilningen for at fremme den spontane tilgang til numrene og for at skabe noget unikt i stedet for en genopførelse af indspilningen.
Hør musikken her:
Occasionally by The Martin Lau Page
Fra den nye forsamlingssal i Pakhuset.
Godsekspeditionens gamle vægt.
Fra koncerten med Martin Lau Kvartet.
Fra koncerten med Martin Lau Kvartet.
Til de flestes overraskelse serverede Highland Whiskeys gratis smagsprøver.
Aftenens koncert var Bevaringsforeningens debut som koncertarrangør…
Ringkøbings små museer
Rundt omkring på lofter og i kældre har ringkøbingensere med sans for historie og nostalgi opbygget små samlinger af interessante, sjove og underlige ting og sager. Onsdag den 28. marts havde Bevaringsforeningen arrangeret en byvandring med besøg i tre af Ringkøbings historiske bygninger, der har det til fælles, at de alle rummer et spændende lille museum, der er ukendt for de fleste, og de mange fremmødte fik en hyggelig og nostalgisk tur blandt gamle parfumeflakoner, knojern og kolonnebøger.Turen startede på Ting- og Arresthuset, hvor Børge Sørensen viste rundt i den spændende bygning med en fin samling af alt fra skydevåben til gamle nummerplader. Derefter var vi hos Matas, hvor Else Marie og Peter Bruun-Larsen viste rundt i samlingen af alskens effekter fra den gamle købmandsforretning, der i dag har ændret sig til en moderne Matasforretning, og til slut besøgte vi Priorgården, hvor Mogens Ruud Hansen viste rundt i bygningen og Ringkjøbing Landbobanks museum på loftet.
Baseball batt og bare baller. Fra den lettere ende af Ting- og Arresthusets samling.
Det gamle rådhus var Ting- og Arresthus, før det nuværende blev bygget. Riset i forgrunden blev tidligere brugt til korporlig afstraffelse af piger og drenge – så kunne de lære det!
Tårnuret i tagrytteren – eller spiret – over Ting- og Arresthuset.
På loftet over Matas træder man ind i Ringkøbings fortid.
Fra gærnæringssalt, gift og sort peber over perleolie…
… til eddike, Bommerlunder og Orange Marmelade fra James Keiller & Son LTD – thick cut.
Nostalgiske minder fra den gamle købmandsforretning og materialhandel.
Bankinventar fra før den moderne marketing og bankindretnings indtog.
Stempler, kolonnebøger – og måske kredit.
|