Konstituering
Efter sidste generalforsamling har bestyrelsen bestået af Ditlev Palm, Søren Ole Madsen, Jacob Frimor, Charles Gam som kasserer, Jens Aarup Jensen som sekretær, Knud Hammer som næstformand og Søren Damgaard Jensen som formand.

Bestyrelsesmøder
Der har siden sidste generalforsamling været afholdt 7 bestyrelsesmøder. Derudover har der været forskellige møder mellem bestyrelsesmedlemmer i forskellige arbejdsgrupper i forbin-delse med arrangementer, indsigelser og andet arbejde.

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, som er paraplyorganisation for omkring 100 lokalforeninger, har vi haft en del samarbejde med i det forløbne år:

Årsmøde. Jeg deltog i Landsforeningens årsmøde i Haderslev. En god mulighed for at skabe og vedligeholde kontakter med andre bevaringsforeninger.

By&Land. Bladet By&Land, der løbende orienteret om Landsforeningens omfattende arbejde er inkluderet i kontingentet, og af og til bringer det artikler om Ringkøbingegnen, som man følger med en vis bekymring nu, hvor vi ikke længere er en foregangskommune på bevaringsområdet. I marts var der en kritisk artikel om nedrivningen af Plesners skolebygning, men til gengæld var der en meget positiv anmeldelse af jubilæumsbogen i det følgende nummer.

FBB-Projektet, hvor landsforeningen er tovholder, har været et stort arbejde i 2014. FBB er kulturstyrelsens database over fredede og bevaringsværdige bygninger, og lokale bevaringsforeninger og lokalarkiver er gået med i et samarbejde om at fremskaffe nye og historiske fotografier af de bevaringsværdige bygninger. Man er startet med 10 udvalgte byer, herunder Ringkøbing.

Poul Nielsen, Anne Gregersen og jeg har fotograferet mere end 450 bygninger og sammen med Haren Hindø fra Lokalhistorisk Arkiv har vi fundet gamle fotografier og postkort. I alt er det over 2000 nye og gamle billeder, der har skullet redigeres, sorteres og navngives. De huse, der indgår i registeret er stort set indsendt, men vi har derudover fotograferet alle øvrige bygninger i bevaringsom-rådet og de områder, der grænser op til, og skal nu til at lægge billederne på hjemmesiden. Her kan alle interesserede tilføje oplysninger om bygningens historie i samarbejde med ejerne, og vi håber at kunne gøre det til et “folkeprojekt” i Ringkøbing.

Vi vil også supplere med byvandringer og en udstilling med afsæt i registreringen. Når vi er kommet lidt længere vil vi arrangere en eller flere ”bevarings-caféer”, hvor man kan komme med sine gamle billeder og få dem scannet og fortælle, hvad man ved om husene, så det kan blive registreret og lagt på hjemmesiden.

Det gamle rådhus på torvet har også haft Landsforeningens bevågenhed efter, at det er kommet frem, at der er planer om at leje det ud til bankvirksomhed, og i december indsendte man et fredningsforslag til Kulturstyrelsen, som skal fore-lægge sagen for Det Særlige Bygningssyn. Begrundelsen er blandt andet at bygningen bærer på en stor del af Amtets og Kommunens historie, og man skriver i indstillingen at ”Indvendigt er der en række meget velbevarede rum og de-taljer, som viser bygningens fine funktion i demokratiet. Rådhuset stammer fra midten af 1800-tallet, hvor der blev bygget en lang række rådhuse i landet. Denne bygning er særdeles velbevaret og bør bevares for fremtiden.” Der er ikke truffet afgørelse i sagen endnu. Det er Knud Hammer, der er foreningens kontaktperson, da jeg tidligere har været involveret i bygningen via mit arbejde.

Kommunen

Kommunen, og det vil primært sige Land, By og Kultur og Teknik og Miljøudvalget, har vi en løbende dialog med:

Høringer fylder en stor del af bestyrelsesarbejdet. Når vi bliver hørt, har vi en meget direkte indflydelse, som ikke altid er synlig udadtil, fordi vi kommer på banen, inden det går galt. Vi bliver bedt om udtalelser i en del byggesager i årets løb, lige som vi bliver orienteret om afgørelser inden for bevaringsområdet, og selv henvender os om for eksempel dagsordenspunkter der berører bevarings-værdige bygninger eller sammenhænge og åbenlyse brud på bevaringsdeklarationen.

I det forløbne år har vi blandt andet udtalt os om:

Østergade 44, Acciseboden vedr. et nyt vindue og nye kviste.

Østergade 41, nedrivning af bagbygning.

Skolegrunde, forslag til lokalplan for den vestlige del. Vi er kritiske over for hele strukturen i den kommende bebyggelse, men har ikke fået indflydelse på den endelige udformning.

Vestergade 2, Priorgården, ny handicaprampe.

Nygade 18-20, Finn S., ændret indgangsparti og senere facadeændringer.

Nygade 21, Nørrehus, facadeændringer. Det er rart, at der endeligt bliver taget hånd om bygningen, men det ærgrer os, at man har givet tilladelse til at fjerne flagstangen, en lille detalje, ubetydelig i budgettet, men af kæmpe betydning for husets fremtræden. Som et skib uden mast…

Udvidelse af Peking, kinarestauranten på havnen. Vi opfordrer til at respektere havnemiljøet. Sagen er ikke afgjort endnu.

Den gamle præstegård i Stadil. Den er kommet i gode hænder på den nye ejer, der renoverer den flotte plesnerbygning med de originale materialer.

Og så vil vi nævne Vestergade 10 (og ikke uden en vis skadefryd):
Teknik- og Miljøudvalget meddelte i november 2013, på trods af Bevaringsforeningens kraftige protester, tilladelse til nedrivning på baggrund af en sagsfremstilling med blandt andet denne ordlyd:

“Bygningen er i dag i en meget dårlig stand. Derfor er der fremsendt en forespørgsel om, hvorvidt en nedrivning vil kunne finde sted.

Ved besigtigelse har administrationen kunnet konstatere flere tegn på, at ejendommen er ved at være i en sådan stand, at en nedrivning måtte være på tale. Det kan bemærkes, at ejendommen har flere revner i murværket over vindues-felterne, som kan skyldes sætninger i murværket fra trykket af spær og tag. Der er kontinuerlig fugtoptrængning gennem murværket, som slår ud gennem pudset, hvilket kan skyldes, at murværket er ført i terræn som fundament.

Der har været foretaget en tilstandsrapport fra en byggesagkyndig, som tilsvarende bekræfter murværkets tilstand, samt at den indvendige fugtkoncentration i træværk og vægge er meget højt. En af årsagerne til fugten i bebyggelsen er, at der skønnes ikke at være nogen hulmur, samt uventileret træskelet imod murværket.”

Men så fik vi en henvendelse fra den nye ejer, der gerne ville have en snak om husets bevaringsværdier. For hun trodsede heldigvis kommunens vurdering, og huset er nu ved at blive sat i stand. ”Det er jo ingen sag at jævne en bygning med jorden og bygge nyt. Men jeg elsker gamle huse og den historie, som de fortæller. Derfor har jeg givet mig i kast med at renovere det gule hus, som skal være min seniorbolig med en fantastisk placering i Ringkøbing,” fortalte den nye ejer til Dagbladet.

Kirkepladsen 1, Den gamle musikskole:

Det er en sag, der har fået stor opmærksomhed og kan vise sig at få stor betydning for bevaringsarbejdet fremover. Vi blev ikke hørt i tide, og sagen var til-syneladende også afgjort, da salget blev offentliggjort. Jeg vil lige repetere forløbet i det man kunne kalde første fase, hvor Knud Hammer var foreningens talsmand i sagen:

I Ringkøbing – Skjern Dagblad den 8. november 2013 kunne vi læse at menighedsrådet havde købt den gl. musikskole og overvejede at rive bygningen ned.

Til avisen udtalte Knud Hammer sig på foreningens vegne kraftigt imod en ned-rivning.

Menighedsrådet søgte den 30. november 2013 Teknik- og miljøudvalget om tilladelse til nedrivning.

I foreningens høringssvar til kommunen protesterede vi på det kraftigste imod at der blev givet tilladelse til nedrivning af bygningen og henviste bl. a. til at bygningen er bevaringsværdig og indgår i en karakterfuld og sammenhængende rand-bebyggelse mod Kirkepladsen sammen med andre markante og fint renoverede bygninger.

Vi udtalte samtidig frygt for at en tilladelse til nedrivning af bygningen kunne være et hastigt skridt mod bevaringsdeklarationens endeligt, hvorved byrådet ville blive berøvet mulighederne for at fastholde byens originalitet og autenticitet.

Sammen med repræsentanter for menighedsrådet deltog foreningen i teknik- og miljøudvalgets besigtigelse af ejendommen den 16. december 2013 – samme dag gav udvalget tilladelse til nedrivning.

Sammen med arkitekt Bo Christensen deltog foreningens næstformand i et møde med repræsentanter for menighedsrådet den 14. januar 2014 med henblik på at motivere rådet til at renovere og indrette det nye menighedshus i den eksisterende bygning.

Under forløbet bragte Dagbladet kritiske læserbreve af blandt andre Bo Christensen, Kristian Geertsen og Mikael Bramsen fra By og Land i Ulfborg-Vemb

På bevaringsforeningens bestyrelsesmøde den 14. januar 2014 blev det besluttet at påklage kommunens tilladelse til nedrivning til Natur- og Miljøklagenævnet.

Den 29. september blev klagen afvist.

Så tog sagen en ny drejning. Den 25. oktober fortalte Dagbladet, at nu kunne den gamle musikskole rives ned, og umiddelbart efter skrev Birte Pedersen så det læserbrev, der for alvor mobiliserede ringkøbingenserne og førte til dannelsen af Bevar Ringkøbing Bymidte og kulminerede med fakkeltoget den 19. november.

Det er et fantastisk godt initiativ, der har haft langt større gennemslagskraft end Bevaringsforeningens protester, og det har givet genlyd i de landsdækkende medier og sat sagen ind i en større sammenhæng med kommunalreformen, udkantsdebatten og den tiltagende historieløshed.

I sin tale til fakkeltoget sagde Birte Pedersen blandt andet: ” Har vi i virkeligheden ikke selv sovet Tornerosesøvn og troet, at alt var ved det gamle.
Har vi ikke blindt troet på at vores foreninger blev hørt, troet på at kirke og øv-righed lyttede til råd og gjorde det rigtige?
Har vi ikke troet på, at når Bevaringsforeningen udtalte sig til kommunen, så tal-te de med lige så stor vægt overfor myndigheder som overfor os borgere?”

Hun har desværre ret. Man lytter ikke til vores argumenter. ”Det her gør indtryk, men Bevaringsforeningen lytter vi ikke til, de er jo altid imod…” Den holdning skulle en lokal politiker angiveligt have givet udtryk for i forbindelse med fakkel-toget. Men man lytter til fakler. For hver fakkel repræsenterer en utilfreds vælger.

På det efterfølgende menighedsmøde i rådhushallen den 12. december invitere-de menighedsrådet Bevaringsforeningen til et møde om den gamle musikskoles fremtid. Målet for samtalen var at undersøge mulighederne for at få opfyldt menighedsrådets behov på Kirkepladsen 1. Mødet blev afholdt den 12. januar, og vi blev enige om denne fælles udtalelse:

”På mødet blev man enige om at undersøge og belyse mulighederne for en eventuel restaurering/renovering af Kirkepladsen 1 inden for de nuværende økonomiske rammer. Når materialet foreligger, vil der blive indkaldt til et nyt møde mellem de to parter.”

Vi ville naturligvis gerne have en klar tilkendegivelse af, at man arbejdede videre mod en renovering, men er tilfredse med resultatet af mødet. Menighedsrådet står i princippet med en nedrivningstilladelse i hånden, men valgte alligevel at lytte.

Et arkitektfirma fra Århus er blevet sat til at undersøge økonomien i en renovering, og der står sagen på nuværende tidspunkt.

Bevaringsforeningen vil fortsat argumentere sagligt for bevaringsarbejdet, men vi må også erkende, at Bevar Ringkøbing Bymidte med sin aktivistiske linje har nogle anderledes slagkraftige muligheder, der gør større indtryk på de nuværende politikere.

Kommunale bygninger. Den gamle musikskole er, lige som Ringkøbing Skole var det, et eksempel på den manglende vedligeholdelse af kommunale bygninger. Det bekymrer folk, og vi har lige fået en henvendelse om kommunens ejendom Mylius Erichsens Vej 7, som angiveligt også trænger til en kærlig hånd. Kommunens økonomi er trængt, og der er ikke økonomi til både Gore og Gori, men så skulle man måske overveje at sælge bygningerne til en fornuftig pris med en klausul om, at de skal bevares og sættes i stand.

Bevaringsrådet

Bevaringsforeningen er repræsenteret i kommunens Bevaringsråd, og der har været et enkelt møde i maj 2014. Det er bedre end ingenting, men langtfra udtryk for behovet.

Bygningsforbedringsudvalget

Vi er også repræsenteret i Bygningsforbedringsudvalget, der uddeler midler til renovering af bevaringsværdige bygninger. Her er vi valgt som repræsentant for bevaringsinteresser. Det er et positivt arbejde, hvor vi har mulighed for at give en økonomisk håndsrækning til dem, der vil restaurere deres huse med den fornødne kvalitet. Vi hjælper gerne medlemmerne med at søge, så ret henvendelse til os, hvis vi kan hjælpe.

Kulturelt Samråd

Bevaringsforeningen er medlem af Kulturelt Samråd, og jeg sidder som medlem af bestyrelse. Kulturelt samråd støtter forskellige arrangementer, og virker som katalysator for kulturelle arrangementer i kommunen. I år står vi bag kommunens kulturnat, som afholdes den 9. september her i Ringkøbing, og Bevarings-foreningen regner med at deltage med et eller flere arrangementer.

Arkitektstilling

Vi har længe opfordret kommunen til at ansætte en arkitekt med speciel viden om bevaringsværdige bygninger, og der er i øjeblikket opslået en stilling, der har speciel fokus på bevaring. Vi håber, det kan give et løft til området, hvis der er vilje til at gøre brug af vedkommende

Aktiviteter i foreningen:

Rådgivning til medlemmer (og andre) Vi har som sædvanligt fået mange henvendelser fra medlemmer i forskellige sager, men også fra interesserede fra hele landet, der har set vores hjemmeside og stiller spørgsmål og efterspørger materialer. I 2014 har vi, lige som tidligere, hjulpet med oplysninger om forskellige gamle ejendomme i Ringkøbing i forbin-delse med slægtsforskning.

50 års jubilæum. Jubilæet blev afholdt søndag den 27. april 2014, hvor det var nøjagtigt 50 år siden, en gruppe prominente ringkøbingborgere med arkitekt Ejvind Draiby i spidsen stiftede Foreningen til Bevarelse af Ringkjøbing Bys Sær-præg.

I flot solskinsvejr havde masser af medlemmer og andre interesserede fundet vej til Rådhushallen, hvor vi holdt jubilæumsreception og havde nogle hyggelige eftermiddagstimer med taler, uddeling af jubilæumspris, udnævnelse af æres-medlemmer, afsløring af jubilæumsbogen, udstilling og livlig snak over cafébordene.

Veteranbiltur. Søndag den den 15. juni var Kgl. Dansk Automobil Klub Classic og Bevaringsforeningen på fælles tur til Husby Klit og Kaj Munks præstegård. Det er blevet en fast tradition, og gentages igen i år.

Byvandring. Lørdag den 20. september havde vi arrangeret en byvandring for medlemmer. Samtidigt holdt Ringkøbinggarden 40 års jubilæum med deltagelse af 9 (!) andre bygarder, og det var en mere og mere hæs Jens Aarup, der prø-vede at få ørenlyd. Efter gåturen bød bestyrelsen på en fadøl i Café Victorias gård.
Frivillige
Hvis der er medlemmer, der har lyst til at hjælpe med et eller andet, vil vi igen i år opfordre dem til at henvende sig. Vi kunne godt bruge nogle bevaringsnørder, der havde lyst til at lave stof til hjemmesiden, planlægge arrangementer eller andet. Vi har ikke konkrete opgaver, men vil tage udgangspunkt i jeres interesser.

Hjemmeside. Ud over hjemmesiden www.bevaringsforeningen.dk har vi to sider på Facebook:
https://www.facebook.com/Bevaringsforeningen hvor vi bringer aktuelle nyheder og
https://www.facebook.com/ringkoebingbilleder hvor alle kan dele billeder fra Ringkøbing.
Der findes også en anden gruppe på Facebook, Billeder fra Ringkøbing, som vi ikke har del i, og det er dejligt at se den store interesse, der er for byens historie.

Tak
Til sidst vil jeg igen sige tak til dem, der støtter os. Vi modtager ikke økonomisk støtte fra det offentlige, men vi har som sædvanligt fået støtte fra Vestjysk Bank, der tildeler os et årligt beløb, som vi så selv disponerer over. Begge parter er glade for aftalen, som giver banken mulighed for at vise flaget i forbindelse med Bevaringsforeningens arrangementer, samtidigt med at den giver os økonomisk mulighed for yderligere aktiviteter.

Tak til Dagbladet Ringkøbing-Skjern, for den gode dækning af vores arbejde. Det er helt afgø-rende at vores aktiviteter og holdninger finder vej til avisen..

Og igen en stor tak til jer medlemmer, der er gode til at bakke foreningen op. Vi oplever i øv-rigt stor medlemsfremgang. Det er både godt og skidt. Skidt fordi det er et tegn på den stigen-de frustration over kommunens håndtering af kulturarven.

Tak til resten af Bestyrelsen.

Og tak til kommunen for de områder, hvor vi heldigvis har et godt samarbejde til glæde for begge parter.

Og så til sidst en stor tak til Bevar Ringkøbing Bymidte, der i den grad har fået sat fokus på bevaringsarbejdet og vækket ikke blot borgerne, men forhåbentligt også politikerne af torne-rosesøvnen.