Ringkøbings små museer

Rundt omkring på lofter og i kældre har ringkøbingensere med sans for historie og nostalgi opbygget små samlinger af interessante, sjove og underlige ting og sager. Onsdag den 28. marts havde Bevaringsforeningen arrangeret en byvandring med besøg i tre af Ringkøbings historiske bygninger, der har det til fælles, at de alle rummer et spændende lille museum, der er ukendt for de fleste, og de mange fremmødte fik en hyggelig og nostalgisk tur blandt gamle parfumeflakoner, knojern og kolonnebøger.Turen startede på Ting- og Arresthuset, hvor Børge Sørensen viste rundt i den spændende bygning med en fin samling af alt fra skydevåben til gamle nummerplader. Derefter var vi hos Matas, hvor Else Marie og Peter Bruun-Larsen viste rundt i samlingen af alskens effekter fra den gamle købmandsforretning, der i dag har ændret sig til en moderne Matasforretning, og til slut besøgte vi Priorgården, hvor Mogens Ruud Hansen viste rundt i bygningen og Ringkjøbing Landbobanks museum på loftet.

 

Baseball batt og bare baller. Fra den lettere ende af Ting- og Arresthusets samling.

 

Det gamle rådhus var Ting- og Arresthus, før det nuværende blev bygget. Riset i forgrunden blev tidligere brugt til korporlig afstraffelse af piger og drenge – så kunne de lære det!

 

Tårnuret i tagrytteren – eller spiret – over Ting- og Arresthuset.

 

På loftet over Matas træder man ind i Ringkøbings fortid.

 

Fra gærnæringssalt, gift og sort peber over perleolie…

 

… til eddike, Bommerlunder og Orange Marmelade fra James Keiller & Son LTD – thick cut.

 

Nostalgiske minder fra den gamle købmandsforretning og materialhandel.

 

Bankinventar fra før den moderne marketing og bankindretnings indtog.

 

Stempler, kolonnebøger – og måske kredit.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.