Når dronning Margrethe og prins Henrik besøger Ringkøbing tirsdag den 2. september er det langt fra første gang, byen får royalt besøg. I anledning af dagen vender vi blikket tilbage til 1908, hvor Frederik den 8. og dronning Louise besøgte byen og egnen sammen med deres tre yngste børn, prinsesse Thyra, prins Gustav og prinsesse Dagmar. Besøget i 1908 havde i øvrigt et pudsigt sammenfald med det aktuelle besøg, idet kongefamilien besøgte det dengang nye alderdomshjem Aldershvile, der nu er blevet til Career Campus og får besøg af dronning Margrethe.
Ringkjøbing Amts Dagblad fulgte naturligvis begivenhederne, men nok så morsom er Politikens artikel fra kongerejsen, idet københavneravisen allerede dengang lagde mere vægt på formen end indholdet og beskrev begivenhederne med en ironisk distance, hvis underholdningsværdi klart overgår den lokale venstreavis. Det er udrag af Politikens artikler der kan læses her, illustreret af to billeder fra kongebesøget samt en række andre nogenlunde samtidige billeder fra egnen.
Politiken skriver: “Paa Banegaarden havde umiddelbart før Kongeparrets Ankomst samlet sig Ringkjøbing Byraad med Borgmester Finsen i Spidsen, Byens Embedsmænd, Repræsentanter for Handels-, Haandværker- og Borgerforeningerne m. Fl. Kl. 12½ rullede Kongetoget ind paa Banegaarden. Kongen blev budt Velkommen af Borgmester Finsen, hvorefter de kgl. Herskaber hilste paa de Tilstedeværende. Hvidklædte unge Piger overrakte Hds. Maj. Dronningen og Prinsesserne Buketter i danske Farver. De kgl. Herskaber begav sig
derefter ud paa Banegaardsterrænet, hvor Æreskompagniet afgav Honnør, medens Aarhus Regimentsmusik spillede Honnørmarchen. Borgmester Finsen udbragte her et “Længe Leve Deres Maj. Kongen og Dronningen!”. Efter at have passeret Æreskompagniets Front hilste Kongen paa de tilstedeværende Veteraner (Vaaben- og Forsvarsbrødre) m. Fl.”.
“Efter en Frokost paa den gamle, smukke Rindumgaard, hvor Kongefamilien bebor hele Amtmandsboligen, saaledes at Hr. Dons med Familie har maattet indrette sig i Arkivet, kørte Kongen en Tur i Byen. Han lod sig føre rundt i Ringkjøbing Arrest, hvor Cellerne i Besøgets Anledning var nymalede, talte med flere af Fangerne, benaadede en gammel Lejlighedstyv og gav en svensk Tigger Penge til at rejse ud af Landet for, naar Straffetiden var Udløben.”
Ringkøbings arrest var i rådhusets underetage indtil den nye ting- og arresthus blev bygget på Kongevejen. Udover arresten med 7 celler var der kontor, bolig for arrestforvareren og sprøjtehus til brandsprøjten i underetagen.
“Efter en Køretur omkring Havnen tog Kongen til Byens nye og flotte Alderdomshjem. Ved Rindum gamle Kirke, efter Sigende bygget af Kong Niels, kunde Kongen næsten ikke komme frem for nysgerrige Børn, men da Følget vilde vise Børnene tilbage, sagde Kongen: “Lad kun de smaa Børn komme til mig!”.
“Imidlertid havde Kromanden i Hee hentet Konsejlpræsidenten, som skulde hjem og forberede Kongens Modtagelse imorgen. Mens Kirkeklokkerne i Hee ringer og Militærmusikken spiller, vil Kongen imorgen træde over Hr. Christensens Dørtærskel, og dette Øjeblik imødeses med store Forventninger i Befolkningen. Se til Jens Christian, sagde en gammel Ringkøbingbonde til mig i dag, han er saa møj en Knag. Men han er lumsk, tilføjede han efter en lille Pavse. Han kan køre i Ring med dem alle sammen. Se nu, hvordan han kører omkring med ham her! Saaledes er den folkelige Opfattelse af Besøget. Man er klar over, at Forsvarssagen er en Æggepandekage, som skal vendes, uden at J. C. Christensen svider sig”
Efter byrådets festmiddag i Hotel Ringkjøbings store sal klokken 18:30 fortsatte festen i byens anlæg, hvor kongen – ifølge Poltikens korrespondent – holdt rejsens hidtil vigtigste tale: “Dagen sluttede med en Fest i Anlæget. Fhv. Landstingsmand Holm bød Velkommen, og Kongen holdt derefter den hidtil mest betydningsfulde Tale paa Rejsen. Efter en Indledning i almindelige og elskværdige Vendinger sluttede han: Jeg haaber, at vi alle i Enighed og Samdrægtighed i de kommende Dage kan arbejde sammen paa Løsning af de store og betydningsfulde Opgaver, der nu staar paa Dagsordenen” – der blev her henvist til Forsvarssagen. Herefter tog kongefamilien tilbage til Rindumgård, mens en del af følget returnerede til kongetoget, der stadig holdt på banegården.
Næste morgen klokken 9:30 forlod kongeparret og deres tre børn Rindumgård for at komme til gudstjeneste i Ringkøbing Kirke, og efter gudstjenesten kørte man til Hee for at besøge konseilspræsident J.C. Christensen: “Langs med Vejen fra Ringkøbing til Konsejlspræsidentens Hus, en lille Mil, var Flagstænger plantede. Vid Indkørslen til Hee var rejst en Æreport med “Velkommen”. Bag Æreporten ligger det lille Hus med Flag på Stang og Lyngguirlander fra Vejens Flagallé til Havestakittet. Huset er hvidpudset med røde Kanter og Gavle af grønt Træværk. Bag de nystrøgne Gardiner blomstrer Geranier og Begonier i Vinduerne ud til Vejen. Alt er pillent og rent, i Havens sirlige Gange findes ikke en Ukrudtsplante… Over Husets Hovedindgang har Christensen ladet indmure en lille Inskription: “Bag denne Dør gir Fred og Ro o Gud, til dem, som her skal bo.” Og træder man fra den nyferniserede Entré ind i Ministerens Arbejdsværelse, der minder om en Præsts Studerekammer, og gaar videre gennem det lille Hus, finder man flere steder efter en udbredt vestjysk skik lignende indskrifter… De kongelige besaa med Interesse det lille Hjem og Haven med de troskyldige Blomster.”
Efter en let frokost fortsatte man til Søndervig, hvor der ifølge Politiken var forsamlet op mod 10-15.000 mennesker.
“Omringet af en umaadelig Sværm Mennesker kørte Dronningen gennem Klitterne, da pludselig Vognen stod fast i Sandet. Straks greb Snedkermester, Frk. Soffy Christensen Lejligheden til at udbringe et Leve, og Hestene blev herover saa Sky, at Vognen atter kom i Gang. Kongen omringedes af en Zigøjnertrup, der sang og dansede. Da der her er saa mange, som gerne vil give en Skærv, sagde Kongen, skulde de lade Hatten gaa rundt. Zigøjnerne fulgte Raadet. Kongen lagde for med et Tyvekronestykke, og snart fyldtes Hatten.
Ved Stranden affyrede Konsul Andersen fra Lemvig et Par Redningsraketter, derimod gik Redningsbaaden ikke ud, som det havde været bestemt. Det blæste for stærkt.
Ledsaget af Oberstløjtnant Ipsen gik Kongen omkring og hilste paa Badegæsterne. Han underholdt sig længe med Prof. Rovsing, lod sig fotografere af Prinsesse Thyra sammen med Frk. Hein fra Odense, sagde til Fru Clara Wieth: “Det glæder mig, at De er bleven saa solbrændt” og klappede Anton Mølbyes Datter paa Haaret”. Herefter indtog man en middag på Søndervig Badehotel, hvor amtsrådet var vært. Bagefter gik turen atter tilbage til Ringkøbing.
Kilder: Politiken og www.jernbanen.dk