Bevaringsprisen for 2012 blev tildelt Tangsvej 29, Solhjem. Huset er fra 1910, og ejes af Birte Pedersen og Ditlev Palm.
De andre indstillede huse i byen var:
Hoffgaardsvej 16 fra 1930.
Herningvej 64, Toga fra 1912.
I.P. Nielsens Vej 4 fra 1907.
På landet var indstillet et enkelt hus:
Velling Kirkeby 15 fra 1925.
Bevaringsprisen for 2011 blev tildelt Pakhuset på Nørredige 7. Pakhuset ejes af Per Green Andersen, og er fredet.
De øvrige indstillede i byen var:
Det Gamle Rådhus fra 1849
Vester Strandsbjerg 12 fra 1877
Havedøren på Dommerkontoret fra 1904
Tangsvej 34 fra 1930
Tangsvej 29 fra 1909
Grønnegade 18, Lille Himmerige, fra 1800
De øvrige indstillede uden for Ringkøbing var:
Kaj Munks gamle jagthytte “Lokkelykke” i Muldbjerg fra 1912
Tim Hovedgade 12 fra 1909
Novej 1 fra 1924
Bevaringsprisen for 2010 i Ringkøbing blev tildelt Marie Fjordside og Orla Madsen for renoveringen af Reberbanen 16.
Bevaringsprisen på landet blev tildelt Vinni og Per Sunesen for renoveringen af No gamle station.
De øvrige indstille var i byen:
Ø. Strandgade 24
Byskellet 24a
De øvrige indstillede på landet var:
Trehedevej 14
Stadil gamle mejer
| Bevaringsprisen for 2009 blev tildelt Østertoften 12. Huset er fra 1933, og er et typisk murermesterhus, som er påvirket af Bedre Byggeskik. Da Gitte og Kristian Kjer overtog huset, var det formentlig det sidste hus i Ringkøbing uden varmt vand, og det var nok også et af de sidste med træk og slip, hvilket det i øvrigt stadig er, idet der er opsat en renoveret højtskyllende porcelænscisterne, komplet med kæde og træhåndtag.
De gamle vinduer er blevet renoveret, og er så gode som nye, og taget er blevet udskiftet med nye vingetagsten som de originale, med tagryggen lagt i mørtel. Østertoften 12 er et fint eksempel på, at der også uden for Ringkøbings bymidte er huse, der ikke er omfattet af bevaringsbestemmelser, men alligevel kan blive til små perler, når de kommer i de rette hænder.
|
| Bevaringsprisen på landet gik til ejendommen Bredgade 98 i Lem. Stuehuset er et fint eksempel på inspirationen fra Bedre Byggeskik, og det er opført i 1927 af den lokale murer Møller.
Bedre Byggeskik har præget mange bygninger i Ringkøbingområdet, og Bredgade er et godt eksempel på de fine håndværksmæssige detaljer, der er karakteristiske for stilen. Ejendommen ejes af Trine og Jesper Lyhne Pedersen, der driver tømrer- og snedkerforretningen med det meget passende navn Bedre Byg.
Bevaringsprisen for byen gik til ejendommen St. Blichersvej 7. Ejendommen blev bygget som redaktørbolig for Ringkjøbing Amts Dagblad i 1913. Huset er tegnet af arkitekt Kristian Jensen, som gennem en årrække samarbejdede med arkitekt Ulrik Plesner, og tegnede en del huse i Ringkøbing, der var inspireret af Plesners arkitektur. Facaderne er præget af det karakterfulde murværk med mange smukke detaljer. Ejendommen ejes af Claus Borgensgaard, der har sat bygningen nænsomt i stand, og blandt andet bevaret de originale vinduer. Tagetagen er blevet inddraget i boligen, og har tilført det gamle hus nye kvaliteter som bolig.
St. Blichersvej, der fører ned mod stationen, er en af byens smukkeste nyere gader, og den har en stationsbystemning, som ikke findes andre steder i byen.
|
| Der blev ikke uddelt en bevaringspris på landet. Bevaringsprisen i byen gik til Ringkøbing Forsyning på Enghavevej.
Istandsættelsen er sket med bevaring af de oprindelige bygningsdele, hvor det har været muligt, og der hvor der er sket en udskiftning, er det gjort med materialer som de oprindelige. Selv skifertaget er fra det stenbrud i Spanien, der leverede det oprindelige for 100 år siden. Samtidigt ligger bygningen uden for bevaringsområdet, hvorfor et godt resultat bestemt ikke er en selvfølge. Elværket, funktionærboligerne, posthuset, banegården og pakhusene langs Nørredige danner en smuk og velbevaret helhed af offentligt byggeri fra forrige århundredskifte. Prisen blev overrakt til de to tidligere bestyrelsesmedlemmer Jørn Aarup og Hans Wiese.
|
For 2006 blev der ikke uddelt en bevaringspris på landet, men derimod to i byen.
De to priser tilfaldt to meget forskellige huse, der på hver sin måde illustrerer, hvor vigtigt det er at gøre tingene ordentligt, når man sætter et gammelt, bevaringsværdigt hus i stand.
Den ene pris tilfaldt ejendommen Nørregade 12, som er sat i stand af murermester Klaus Mastrup, og ejes af Luise Kjærgaard.
Huset er et godt eksempel på et lille beskedent byhus, der ikke er specielt iøjnefaldende, men som smukt føjer sig ind i helheden og udgør de hyggelige rammer for en velindrettet bolig.
Blandt de indsendte begrundelser for at foreslå huset blev nævnt:
– Godt, gennemgribende arbejde med et godt resultat, der pynter på gaden.
Prisen blev overrakt til Luise Kjærgaard, der har planer om at anlægge gården med traditionel belægning og istandsætte det lille udhus, der stadig trænger til en kærlig hånd.
Den anden pris tilfaldt Hinges Hus, Torvegade 4, også kaldet Lille Rosenborg. Det er, i modsætning til Nørregade 12, et iøjnefaldende hus, der markerer sig stærkt i bybilledet i en fantasifuld nyrenæssance, men alligevel falder forbavsende godt ind i bybilledet.
Huset er sat i stand af Jeanne og Christian Hinge, og det er et godt eksempel på at en gammel bygning kan være en inspirerende og spændende ramme for en moderne butik og samtidigt være med til at berige bybilledet.
Fristelsen til bulldozerløsningen har desværre vist sig at være stor, men sammen med Nørregade 12 har vi to gode eksempler på at resultatet bliver langt mere inspirerende, når man kan se mulighederne i et bevaringsværdigt hus.
Blandt de indsendte begrundelser for at foreslå huset blev nævnt:
– Efter en omfattende restaurering er husets sjæl bevaret.
– Man har lavet butik i bygningen uden at ødelægge den indvendigt. Man føler, man går ind i en bygning som stadig er gammel og alligevel moderne.
Prisen blev overrakt til Christian Hinge.
I byen blev der uddelt to bevaringspriser.
Den første gik til ejendommen Fjord Allé 1, som ejes af Anni Faurholdt Lauridsen og Henrik Sander Nielsen.
Huset blev bygget i 1911 til bogholder Mikkelsen, der senere blev bankdirektør. Mikkelsen ville have et hus med udhæng, men murermesteren ville hellere bygge et hus med muret gesims i stil med Plesners huse. Det illustrerer at det var perioden, hvor man var ved at forlade stilforvirringen, og søgte tilbage i den danske byggetradition.
Stilforvirring eller ej, så er det et usædvanlig flot eksempel på renovering af et forsømt hus.
Prisen blev overrakt til Anni Faurholdt Lauridsen.
Den anden pris gik til den gamle sparekasse, Plesners Hus i Østergade, som ejes af Ringkjøbing Bank.
Huset er fra 1912, og et eksempel på Plesner, når han er bedst, men det er også et eksempel på samspillet mellem et bevaringsværdigt hus og en effektiv og moderne virksomhed, der ikke føler det som en hindring at indrette sig på husets betingelser.
Prisen blev overrakt til bankdirektør Preben Knudsgaard.
Bevaringsprisen på landet gik til stuehuset på ejendommen Ågård, Muldbjerg Byvej 12, som ejes af Ingrid og Peder Haubjerg.
Stuehuset er tegnet af Ulrik Plesner i 1912, og det er nænsomt restaureret med stor sans for de oprindelige kvaliteter. Der er kommet nye kittede trævinduer i huset, og dørene er lavet som tro kopier af de gamle, som for øvrigt er næsten mage til dørene i Priorgården, som også blev opført i 1913.
Huset er ikke prangende, men det er kvalitet hele vejen igennem, og så ligger det med en dejlig have ned mod Hover Å. Det er drømmen om det lille hus på landet, og et rigtigt fint eksempel, hvordan man skal behandle et bevaringsværdigt hus.
Prisen blev overrakt til Ingrid og Peder Haubjerg.
Man siger, at en avis er et omvandrende bibliotek med forhøjet blodtryk.
Det kan man ikke se på Dagbladets bygning, der udstråler en solid ro, som den har gjort siden 1913, da den blev opført efter tegninger af Kristian Jensen, der var en af Plesners medhjælpere.
Selv om avisen lever af døgnets nyheder, og hele tiden skal forny sig, kan medarbejderne godt arbejde i en gammel bygning, som stort set har bevaret sit udseende op gennem årene.
Derfor havde dommerkomiteen valgt at give bevaringsprisen i byen til bladhuset St. Blichersvej 5-7, som er blevet renoveret i løbet af 2004, og som nu fremstår flottere, end den har gjort i mange år.
Prisen blev overrakt til chefredaktør Flemming Hvidtfeldt.
På landet tilfaldt prisen præstegården i Velling.
Præstegården var indstillet af Steffen Quortrup med den begrundelse, at menighedsrådet løbende holder præsteboligen i god stand. Det sker ved vedligeholdelse, og ved fornyelse, som da konfirmandstuen skulle bygges til.
Boligen har gamle velbevarede vinduer, og der er i 2003 lagt nyt stråtag på.
Præstegården er et godt eksempel på, hvor vigtigt det er, at ejeren af en historisk bygning lever op til ansvaret som forvalter af vores fælles kulturarv.
Bevaringsprisen i byen bliver delt mellem to kandidater.
Den ene pris tilfaldt lægehuset på St. Blichersvej 12, som er restaureret af Jette Østergaard og Chr. Mønsted. Prisen tildeltes med følgende begrundelse:
– Den, der lever skjult, lever godt. I hvert fald er der udført et stykke restaureringsarbejde, der ikke er blevet bemærket af så mange, for huset ser jo ud som det altid har gjort – næsten da. Og det er en stor kvalitet, når det drejer sig om et smukt gammelt lægehus, der har fået en nænsom ansigtsløftning. Ikke nogen fedtsugning, ikke en total udglatning af alle rynker eller en ny Dolly Parton-barm, men bare den kærlige pleje, der skal til for stadig at pynte i bybilledet.
Den anden pris i byen tilfaldt Bojsens Gård ved andelsforeningens formand, Lene Astrup.
Prisen fik følgende ord med på vejen:
– Det er jo et bygningskompleks, der har trængt til en kærlig hånd i mange år, og nu er der så endeligt blevet foretagen en restaurering, og den har været grundig og gennemgribende. Så grundig, at man har været helt nede i de middelalderlige plovfuger under Vester Strandgade.
– Som en sidegevinst har vi nu fået en ny passage, der fører fra Vester Strandgade, gennem gården og ud på Nordeas parkeringsplads ved Grønnegade. Passagen har fået så stor folkelig popularitet, at man er nødt til at låse porten om aftenen inden værtshusgæsterne skal hjem. Passagen hedder i øvrigt Mikkelsens Passage efter købmand Mikkelsen, der havde stedet før købmand Bojsen.
Bevaringsprisen på landet tilfaldt en ejendom, som er en af egnens smukkeste gårde. Den er opført i 1919 efter tegninger af arkitekten Bertel Hansen i Bedre Byggeskikstilen som var meget fremherskende på egnen. Stuehuset er sat i stand udvendigt, og indendørs er der påbegyndt en nænsom restaurering.
Prisen fik blandt andet følgende ord med på vejen:
– Prisen tilfalder på Adelvej i Højmark. Alle kender gården, for det var den, der for nylig blev udnævnt til Årets Bolig 2004. Det er glædeligt at se, at bevaring og restaurering af gamle bygninger bliver påskønnet så meget, at det kan føre til en boligpris i konkurrence med nye, moderne boliger. I dommerkomiteen fik vi lidt grå hår i hovedet, for nu havde gården jo allerede fået en pris. Men på den anden side: hvis ikke Degnbol skulle have bevaringsprisen, der netop er en påskønnelser for godt bevaringsarbejde, så var det svært at se logikken….
– Inden jeg overrækker prisen til Karen Buie og Steen Jørgensen vil jeg lige give dem en formaning. Den kan læses på stenpladen, der er indmuret over Degnbols hoveddør:
Huse bygge – Riger samle
Lykken altid dog den gamle
thi mens Tiden hastigt farer
Kun et ærligt arbejd varer
– Indskriften er fra 1919, men den sidste linie kunne være et motto for al bevaringsarbejde: Kun et ærligt arbejd varer.
Formanden sluttede med at uddele yderligere en pris:
– Til sidst vil jeg uddele noget, man kunne kalde juryens specialpris. Den går til en bygning, som er blevet foreslået for andet år i træk. Der er ikke sket noget specielt med den i 2003, og det er der såmænd heller ikke de foregående år, så det vil ikke være helt rigtigt at give den bevaringsprisen. Men bygningen er altid blevet vedligeholdt meget flot.
-I år er der så den særlige anledning, at vi er gæster i huset. Det er nemlig kreditforeningen. Vi vil gerne give en buket blomster til Benny Hansen som en påskønnelse af det store vedligeholdelsesarbejde og som en tak, fordi vi må være her i aften.
