Historisk oversigt v/ fhv. museumsleder Jens Aarup Jensen.

Tidligere rådhuse og ejerskab.
Ringkøbings gamle rådhus, i nutiden bedst kendt som Amtsrådhuset blev nyopført 1849 som det fjerde i rækken af kendte rådhuse på samme sted ved Torvets nordside. Det ejedes ligesom sin forgænger med 2/3 af amtet og 1/3 af byrådet. Fordelingen skyldes, at begge rådhuse også blev indrettet som ting- og arresthuse såvel for købstaden som for de omgivende herreder mellem Storåen og Skjernå. Ejerskabet blev kopieret efter en finansieringsmodel fra Holstebro. Det er byfoged Montagne og byskriver Hviid, som i 1776 foreslår samme model benyttet i Ringkøbing , idet der efter en synsforretning samme år blev lagt plan for at få det hidtidige meget forfaldne rådhus erstattet med et helt nyt. Amtmanden og stiftamtmanden kunne begge anbefale forslaget. Sidstnævntes indstilling blev godkendt af Danske Kancelli i 1777, hvorefter det ny rådhus blev opført 1778. Det var i brug til 1848, hvor det måtte vige pladsen for det nuværende gamle rådhus.

Det tidligst omtalte rådhus i Ringkøbing eksisterede til omkring 1629 og har været en meget beskeden bygning. Efterfølgeren var på ca. 80 kvadratmeter og opført i bindingsværk med tegltag. I midten af 1700- tallet er det meget forfaldent. Arrestanter kunne ikke forvares sikkert, og loftet i rådstuen er ved at falde ned og har måttet afstives med støtter. Magistraten får imidlertid i 1761 afslag på en ansøgning om midler til et nyt rådhus. Der går derfor endnu en årrække, inden det tredje rådhus endelig blev bygget i 1778. Dette var på 140 kvadratmeter opført i grundmur i én etage med tegltag. Det rummede rådstue, tingstue, tre arrester (celler),arrestforvarerværelse, sprøjtehus og hovedindgang med dobbeltdør. I 1819 er man i fuld gang med et udvidelsesprojekt, som der allerede i februar holdes licitation over. Der holdes en ny licitation i 1820, hvor det er op til amtet at afgøre om tilbudet kunne antages. Svaret var åbenbart et nej, da der siden ikke høres mere til projektet.

1840ernes byggesag
Siden 1830erne var der bygget flere nye ting- og arresthuse i Danmark, især fordi enevældens centraladministration ønskede at forbedre fængselsforholdene. I 1840 var der nedsat en fængsels- kommission som med et cirkulære fra 1842 satte gang i de nye byggeplaner i Ringkøbing. Der er forskellige mangler ved det hidtidige rådhus, bl.a. bolig til arrestforvareren. Amtmanden sender en redegørelse, der indeholder ønske om at få en sagkyndig til at besigtige forholdene og lave tegninger og overslag. Kancelliet foreslår i sit svar fra maj 1843, at kommunalbestyrelsen henvender sig til arkitekt Nebelong, der for tiden opholder sig i Ribe. Han sender et par tegninger i juni, men er først i Ringkøbing for at se på forholdene i september. I december sender han tegninger og overslag til en ombygning af det hidtidige rådhus og opførelse af ny arrestbygning bag dette, muligvis også forslag til en komplet nybygning. Nebelongs forslag blev fundet for uhensigts-mæssigt og dyrt, og i stedet får man murermester Rosengaard til at lave to forskellige sæt tegninger og overslag til et helt nyt rådhus. Murermester Michelsen Rosengaard er kendt for at have bygget de fleste af Ringkøbings 2-etagers ejendomme fra midten af 1800-tallet og en tid fremefter. I 1846 er forslagene til udtalelse i fængselskommisionen, der påpeger forskellige mangler og får arkitekt Brunstøm til at udarbejde en tegning, der tager hensyn til indvendingerne. Brunstrøms tegning bliver godkendt af de implicerede instanser. I Ringkøbing trækker sagen nu lidt i langdrag, da der viser sig problemer med erhvervelse af en naboejendom. Endelig kan licitationerne finde sted i 1847. Byggematerialerne skulle samles i 1848, og selve opførelsen ske året efter. Grundstens-nedlæggelsen fandt sted 17. marts 1849. Det splinternye rådhus blev afleveret 28. november og indviet 4. december. Huset minder i det ydre meget om Nebelongs rådhuse i Holstebro og Skive, og det er vel tænkeligt, at både Rosengaard og Brunstrøm har taget udgangspunkt i Nebelongs forslag. Når man foretrak at bygge helt nyt rådhus kombineret med ting- og arresthus, skyldes det nok ikke alene de voksende krav fra fængselsmyndighederne, men også at man i 1841 fik indført oprettelse af amtsråd, og at der i Ringkøbing manglede en passende mødesal til dette.

Beskrivelse af 1849-bygningen og nogle senere ændringer
Rådhuset ligger midt på torvets nordside som pladsens centrale og dominerende bygning, således som det sig hør og bør for ældre rådhuse. Det er grundmuret i to etager med en let fremspringende frontispice og helvalmet tegltag med fire skorstene, hvoraf den ene kun var for symmetriens skyld. Grundplanen er på 260 kvadratmeter. Vestgavlen og sydfacaden mod Torvet pudset og gulmalet, oprindelig med oliemaling. Stilen er neo-klassicistisk, en stil som Nebelong var med til at genindføre. Vestenden af stueetagen rummer den hidtil savnede bolig til arrestforvareren og desuden sprøjtehus med port i gavlen. Resten af underetagen er indrettet som arrest med fange- celler. Derfor er der højtsiddene små vinduer ud mod fangegården på husets bagside og tremmer i vinduerne ud mod Torvet. På ældre fotos ses, at disse vinduer kunne åbnes, så helt afskåret fra omverdenen har fangerne ikke været. På førstesalen optages den østlige halvdel af amtsrådets mødesal, mens der i vestenden er en noget mindre byrådssal, der tillige fungerer som retslokale. Desuden er der arkivrum og andre smårum. I 1870 anskaffes et tårnur, som var blevet udeladt ved opførelsen. En lidt større ændring af bygningens ydre finder sted i 1882 eller 1883, hvor tegltaget udskiftes med skifer. Indvendig får amtsrådets mødesal et af de dengang meget moderne lofter af kvadratiske opale glasplader. Det er formentlig ved samme lejlighed, at facadevinduerne, der fra starten var småsprossede, nu bliver til dannebrogsvinduer. I 1898 anskaffes markiser til vinduerne i byrådssalen.

Ombygning 1919-1920 og brugen i det næste halve århundrede
I 1911 aflægger direktøren for fængselsvæsenet besøg og påpeger en række mangler ved arrestforholdene. Rådhuset er i det hele taget ved at være for lille igen, og der overvejes en ombygning eller nybygning andetsteds i byen. Retsplejereformen 1916 sætter imidlertid en stopper for videre overvejelser herom, idet staten beslutter at opføre et selvstændigt og helt nyt ting- og arresthus med politistation på Vellingvej, nuværende Kongevejen. Her bliver der holdt rejsegilde i juli 1918. og et år senere bliver det nybyggede ting- og arresthus ved en højtidelighed overdraget til den nye dommer. Udflytningen af retsvæsenet betyder, at hele den kommunale administration nu kan samles i rådhuset på Torvet. Fangegården på bagsiden nedlægges sammen med cellerne i stueetagen, der ombygges til kommunekontor. Da der i Nørregade er blevet bygget ny brandstation i 1918 indrettes sprøjtehuset til stuer for opsynsmanden, der får bolig i vestenden i stedet for arrestforvareren. På førstesalen sker der ikke de store ændringer, da amtsrådet fortsat holder sine møder i amtsråds- salen, og byrådet bliver ene bruger af byrådssalen. Den tidligere ret smalle trappeopgang bliver udvidet og gjort mere præsentabel, og der indlægges centralvarme. I det ydre sker der ingen væsentlige ændringer, dog forsvinder skorstenene på et senere tidspunkt, formentlig først med indføringen af fjernvarme i midten af 1960erne.

Tiden efter kommunalreformen 1970
I 1970 flytter byrådet og den kommunale administration til det nybyggede rådhus ved fjorden, der til at begynde med blot kaldes administrationsbygningen. Uden at ejerforholdene ændres bliver Amtsrådet og den nye amtskommune enebrugere af det gamle rådhus. Amtsrådets møder holdes fortsat her, mens kontorlokalerne f.eks har huset amtets forskningsenhed. Rådhuset begynder at blive kaldt amtsrådhus, især efter at der i 1981 kom et skilt med dette navn op på frontispicen. Amtet har i det hele taget megen veneration for bygningen, som man ofrer en del vedligeholdelse på udvendigt og indvendigt. Således udskifter man i 1980erne det hundrede år gamle skifertag med vingetegl, som huset oprindelig var født med, men dog uden at genopføre skorstenene. I 1994 udfører konserveringscentret for Ribe, Ringkøbing og Sønderjyllands en farvearkæologisk undersøgelse af amtsrådssalen forud for en forestående restaurering. Det er ikke uden stolthed, at amtet i 1999 bl.a. fejrer rådhusets 150 års jubilæum med udgivelsen af en fin publikation. Amtsborgmester Knud Munk Nielsen slutter sit forord således: ”Jeg vil håbe, at artiklerne i denne bog vil glæde mange og kunne medvirke til, at det politiske udgangspunkt i Vestjylland også i mange år fremover må være på Amtsrådhuset.” Så vidt så godt.

Efter strukturreformen 2006
Amtsborgmesterens fromme håb blev desværre snart gjort til skamme med denne drastiske reform, der vendte op og ned på mange ting og centraliserede landets styre. Med amternes nedlæggelse overgik hele ejerskabet af det gamle rådhus til den nye Ringkøbing- Skjern kommune. For at sikre at det velholdte gamle rådhus fortsat skulle tjene offentlige og halvoffentlige formål får de tidligere ejere 11. januar 2006 tinglyst en deklaration herom. Den skal samtidig sikre bevaringen af de fint restaurerede lokaler på førstesalen og dennes ruminddeling, der stort set er uændret siden rådhusets opførelse. Tinglyste deklarationer er åbenbart ikke meget værd. I hvert fald har det nuværende byråd 20. maj 2014 besluttet at lade deklarationen aflyse efter forinden at have indhentet godkendelse hertil fra Region Midtjylland som påtaleberettiget.

Hovedkilde med mange illustrationer: Amtsrådhuset – byens og amtets hus gennem 150 år, udgivet af Ringkjøbing Amt 1999, specielt Per Hauge Mortensens artikel om bygningshistorien side 11 – 50.