Bevaringsprisen på landet gik i 1988 til Peter Sand Pedersen for den fredede klitgård på Husby Klitvej 33, der ligger ensomt i læ af klitterne med en storslået udsigt mod øst ind over engarealerne nord for Vest Stadil Fjord.

Ejendommen udgør et kompleks af bygninger, der ud over den firlængede gård også består af en karakteristisk, sort træbygning ud mod vejen og ”æ Bette Hus” mod vest.
Klitgårdene langs den jyske vestkyst fra Nymindegab i syd til Fjand i nord er en unik, dansk bygningskulturarv, som Ringkøbing-Skjern Kommune har en særlig forpligtelse til at værne om. Flere af gårdene er fredede, og en del er omfattet af de særlige lokalplaner, der blev vedtaget i et samarbejde mellem Ringkøbing og Holmsland Kommuner i 2005, men mange af gårdene er ikke beskyttet mod tankeløs nedrivning og ombygning.

De vestjyske klitgårde
Klitgårdene repræsenterer en særlig, lokal bygningstradition, der er tilpasset de materialemæssige, klimatiske og landskabelige forhold på klitten, og på mange måder udtrykker de helt moderne tanker om økologisk og bæredygtigt byggeri.

Klitgårdenes store, halvvalmede stråtage, mørkrøde eller rødgule mursten, regelmæssige vinduer og hvide murdekorationer giver klitlandskaberne karaktér. Hovedparten af klitgårdene er opført i perioden 1830-1880, men de ældste er fra slutningen af 1700-tallet, hvor byggestilen kom fra Frisland og bredte sig til klittangerne langs de vestjyske fjorde. Her fandt den sit eget udtryk, der var tilpasset den barske natur.

Klitgårdene består af lave, solide længer, der lukker sig om en gårdsplads med pikstensbelægning af kantstillede strandsten, og arkitekturen er tydeligt præget af klassicismen, der blev den fremherskende stil i byerne fra omkring midten af 1700-tallet. Klassicismen var inspireret af antikkens arkitektur i Grækenland og Rom, og man stræbte efter harmoniske bygninger i enkle, rene former med rolige, symmetriske facader ofte med en frontispice, et fremhævet midterparti inspireret af tempelgavle med søjler og trekantgavl.
I klitgårdenes arkitektur finder man idealerne i den stramme symmetri, der ofte præger facaderne. Døre og vinduer er centreret om midten, og der er sjove eksempler på, at man har malet en ekstra dør direkte på muren eller opsat en ekstra skorsten i træ for at få symmetrien til at gå op.

Bevidst arkitektonisk sti havde tidligere været forbeholdt slotte, herregårde og de finere borgerhuse i byerne, men med klitgårdene udviklede de vestjyske selvejerbønder en arkitektur, der i sjælden grad er i harmoni med landskabet, og stadig præger området.