Henrik Haves bedst kendte kunstværk i Ringkøbing er Hezekiels Skammel eller Kuben. De fleste møder den på vej ind i byen, mange ved, det er et værk af Henrik Have, og skønt alle havde en mening om Kuben, da den blev indviet i september 1993, er det de færreste, der kender Henrik Haves egne tanker om kunstværket, som han beskrev i dette forslag.
Klik for større billede:
“Det findes ikke her!”
Materialet nedenfor supplerer bogen UDSMYKNINGEN AF AMTSGÅRDEN – HENRIK HAVE. Bogen blev udgivet af Ringkøbing Amt i 2003, og dette tillæg beskriver de værker, der er blev udført efter udgivelsen.
Tekst: Erik Holm
Fotos og tekst: Søren Damgaard Jensen
I forbindelse med strukturreformen i 2006 overtog skat bl.a. Ringkjøbing Amts bygning Damstrædet 2 i Ringkøbing.
Bygningen havde indtil da rummet Ringkjøbing amts Teknik – og miljøforvaltning.
Ringkjøbing Amtsråd besluttede i 1993, at de forskellige bygningskomplekser, Amtsgården bestod af, skulle knyttes sammen ved hjælp af kunstnerisk udsmykning udført af kunstneren Henrik Have, No.
Denne udsmykning blev gennemført i etaper over årene 1993 – 2003 og er beskrevet i publikationen fra 2003 ” UDSMYKNINGEN AF AMTSGÅRDEN – HENRIK HAVE “
En del af udsmykningen fra 1999 vedrørte bygningen Damstrædet 2 og omfatter ” Fakkelspiseren “, ” En Keramisk udsmykning ” på hjørnet af vinkelbygningen og ” Hånden på taget “
Skat fortsatte udsmykningen af Damstrædet 2 i 2007 efter Skats overtagelse af bygningen.
Den efterfølgende beskrivelse af kunsten som Skat har forestået, tager udgangspunkt i det af Henrik Have udarbejdede oplæg / beskrivelse af forslag til den fortsatte udsmykning.
Udsmykningen tager afsæt i Danmarksekspeditionen til Grønland 1906 – 1908.
I 2007 var det 100 år siden Mylius Erichsen blev meldt savnet.
Udsmykningen i 2007 består af 3 dele:
– På Damstrædet 3 mursøjler med keramiske fliser og tekst på marmorplader, som mursøjlen der allerede er på Damstrædet
– 28 træsnit i rammer inde i bygningen med motiver af de 28 deltagere i Danmarksekspeditionen
– 7 søjler i kantinen beklædt med keramik, der fremstår som ” Visdommens 7 søjler “
De 3 mursøjler (oprindelig foreslået med 4) står vinkelret på den eksisterende med inskriptionen om IKAROS.
Den ene side med keramik, den anden side af de 3 mursøjler med tekst i bronzebogstaver.
Ideen med de tre mursøjler er iflg. oplægget arkitektonisk. Når man ser facaden ud imod gaden, er det ikke den helt store besvimelse man rammes af. Dette er det et forsøg at råde bod på. Når man kommer kørende ad Nørredige vil man se Damstrædet i et splitsekund. I det øjeblik vil man tro man har set et byggeri med søjlegang. Dette vil virke beroligende.
Murværket skal være en ganske lille anelse lyseblåt som indlandsisen.
På de 3 mursøjler ved Damstrædet 2 står følgende:
NÅR DU INGEN
TING SER
HAR DU SÅ
SET ALT?
NÅR DU
VÅGNER ER
DIT ARBEJDE DA
FÆRDIGT?
NÅR BLOMSTER
SPRINGER UD
BRYDER DE
SÅ OP?
Henrik have sagde i forbindelse med en tidligere afsløring af kunsten på Amtsgården, ” at han søgte at skabe en ironi gennem sine tekster, lige som der er på de tekster, der er på væggene i den frise i skønvirkestil maleren Rasmus Larsen skabte til Vandrehallen i Folketinget.
Eks.:
Når svanerne synger, skal rågerne tie.
Alle vil herre være, ingen vil sækken bære.
Ikke enhver høne der kagler, lægger æg.
Ikke enhver hane der galer, melder ny dag.
Rasmus Larsen blev også kaldt den onde maler.
Henrik Have sagde også, at hans tekster til borgerne er en meddelelse om, at de er til stede, og at man har et ærinde, man skal have forrettet.
Ønsket med udsmykningen med de 28 træsnit er at denne bliver et minde og jubilæum i 100 året for, at Mylius Erichsen blev meldt savnet.
Der var 28 deltager i ekspeditionen.
For hver af dem er lavet et træsnit. Snittene blevet til ved brug af 3 trykstokke og de 28 deltagere er fremkommet ved reduktion af stavene.
Det betyder at der kommer mindre og mindre frem, som at se et menneske i sand eller snestorm.
Det sidste snit som altså er små fragmenter, forestiller Mylius Erichsen, som vi ved mindst om men som fylder det hele.
Henrik Haves ide var at skære mere og mere væk fra en enkelt trykplade, så der til sidst, som nummer 28, kun fremstod små fragmenter på trykket – som at se et menneske forsvinde i snestormen, nemlig Mylius Erichsen.
Det kan imidlertid konstateres, at der er brugt mindst tre trykplader, som tidligere har været udstillet og for at finde en rækkefølge for ophængningen, er trykkene derfor først sorteret efter trykplade. Trykpladen viser det sidste snit i hver serie, og derfor var det blot at gå baglæns til tryk med gradvist større farvede felter. Men der var en overraskelse, for der er ikke tre, men fire serier – den ene uden kendt trykplade.
Serien uden trykplade starter med Peter Freuchen, som Have valgte at lade være nummer et, da han var den mest farverige af ekspeditionsdeltagerne. Denne serie toner ud helt efter planen, men slutter allerede med tryk nummer 12, Hendrik Olsen, der forsvinder i sneen. Det gik for hurtigt! Hvad så? Et gæt er, at Have sleb pladen ned, og fortsatte med et ændret motiv, men allerede efter tre tryk kasseres stokken, og han går videre med stok nummer 2. Efter samme princip, og med samme resultat: Ved tryk nummer 23, Achton Friis, kommer snestormen, og han starter på stok nummer 3, som slutter med tryk nummer 27, Harald Hagerup.
De tre trykstokke slutter altså med Hendrik Olsen, Achton Friis og Harald Hagerup. Men ingen stok passer med trykket af Mylius. Og i øvrigt er der flere gåder: Der er ikke snittet i stokken mellem tryk nummer 6 og 7, Peter Hansen og Knud Christensen, der er kun ændret farve, og tryk nummer 13, Henning Bistrup, vender på hovedet. Kan Mylius Erichsen være trykt med en bagside? Eller en ukendt, fjerde stok? Svaret fortoner sig i snefoget – og det er vist helt i Henrik Haves ånd…
I Biblen, 1. Mosebog samt i Johannes åbenbaring slutter den hellige skrift om sig selv. Det hele begynder med ordet og slutter med ordet. Et sted skrives der om, at ordet skaber det det siger. Dvs. at der i menneskelivet ikke findes orientering hvis vi ikke vidste hvad vi orienterer os mod og med.
Kunne vi ikke det var vi ren natur. Nu er vi derimod naturens fjende
I det hebræiske alfabet er der en tilkendegivelse at det første bogstav Alef indeholder alle de øvrige bogstaver i alfabetet.
Det er det der menes med at ordet skaber hvad det siger.
Peter Freuchen var den mest vilde af deltagerne i Danmarksekspeditionen.
Han er derfor valgt til at være grundfiguren der indeholder de øvrige af ekspeditionens deltagere.
Henrik Have siger at han her helt ufortjent har fået en gave som er tråden i udsmykningen.
Der var 28 deltagere i ekspeditionen. Der er 28 bogstaver i vores alfabet.
I kantinen i Damstrædet 2 er 7 søjler/halvsøjler beklædt med keramik
De fremstår i følge Henrik Have som ” Visdommens 7 søjler “
Som en pendant til ” Visdommens 7 søjler ” kan nævnes at apsis på den nærliggende Staby Kirke bliver kaldt visdommens hus.
Tidligere museumsinspektør Jens Aarup Jensen ved Ringkøbing Museum, skriver herom
” at de 7 halvsøjler og de 4 flotte 4-kløverformede vinduer på apsis uden tvivl er bærere af en dyb symbolik, hvis forudsætning er en teologisk tænkning, der udvikler sig i løbet af 1100-tallet. De 7 søjler kan formentlig fortolkes fra ordene i Bibelen, Ordsprogenes Bog 9,1: ” Visdommen har bygget sit hus, har hugget sine 7 piller “.
Det skal udtrykke at Kristus ikke blot skal opfattes som Guds vælde og magt, men også som guds visdom.
Talsymbolikken har mange lag. 7 er således sammensat af Treenigheden + 4, der er verdens og menneskets symboltal. 4 er symbol for elementerne, for verdenshjørnerne, paradisfloderne, de 4 evangelier og meget andet.
“Det findes heller ikke her
men det fandtes før!”
Vissent græs, bregner, snublende i nedfaldne grene, og med et er man på et glemt sted: De Døde Digteres Park. Henrik Haves projekt som aldrig blev færdigt…
“Det findes ikke her!”
Materialet på denne side er fra bogen UDSMYKNINGEN AF AMTSGÅRDEN – HENRIK HAVE. Bogen blev udgivet af Ringkøbing Amt i 2003 og den er en god kilde til (måske) at forstå, og i hvert fald undres over, hvad der er på spil i området ved bygningerne, der rummede amtets administration frem til nedlæggelsen ved udgangen af 2006.
Vi har fået lov at kopiere tekst og billeder fra bogen, der er udgivet i 2003, af forfatterne og fotografen, som vi skylder stor tak!
Tekst: Hans Herping og Erik Holm
Fotos: Ole Mortensen, Holstebro
Oprindeligt lay-out: Erhard Leach
Ringkjøbing Amt
I modsætning til alle øvrige amter byggede Ringkjøbing Amt ikke ny amtsgård, da de nuværende amter blev dannet i 1970. Vi har altså ikke en amtsgård, der huser amtets administration under ét tag. I stedet har vi flere administrationsbygninger, der i dag er placeret i tre gader på fire adresser i Ringkøbing by.
I 1993 besluttede amtsrådet, at de forskellige bygningskomplekser skulle knyttes sammen ved hjælp af kunstnerisk udsmykning, og kunstneren Henrik Have, No, blev udpeget til opgaven. Udsmykningen blev afsluttet i september 2003.
Kunstnere har den evne, at de kan få os til at stoppe op og tænke over, hvad det er, de mener, og hvad det er, de vil have os til. Henrik Have har i særdeleshed denne evne i sin blanding af forskellige materialer i udsmykningen – tilsat tekster, der kan synes finurlige, men alligevel har en dybere mening, når de forklares for os.
I Ringkjøbing Amt er vi stolte af, at det er lykkedes at koble forskellige bygninger, hvor vore medarbejdere arbejder med forskellige opgaver, sammen til en helhed. Til en amtsgård, hvor kunsten er en naturlig del af hverdagen. Vi mener også, at vi med Henrik Haves udsmykning har ydet et bidrag til at gøre denne del af amtsbyen Ringkøbing til et godt, levende og interessant sted at arbejde og gæste.
I denne bog præsenterer vi den kunst, som Henrik Have har udsmykket Amtsgården med i en periode over 10 år.
Knud Munk Nielsen – amtsborgmester
Henrik Have har I høj grad sat
sine fingeraftryk på kunsten i
Ringkøbing. Her symboliseret i
trappen til amtets bygning
Østergade 48, hvor kunstne-
rens fingeraftryk er indstøbt i
bronze.
Henrik Have er født i 1946 i Gladsaxe. Gennem årene har han opnået stor anerkendelse både i Danmark og internationalt. Han er multikunstner, bl.a. i den forstand, at han i sin kunst bruger mange forskellige udtryksmidler og materialer og skaber sammenhæng mellem sprog og billede.
Henrik Haves udsmykning af amtets administrationsbygninger i tre gader i Ringkøbing – St. Blichersvej, Østergade og Damstrædet – afspejler denne mangfoldighed i hans kunstneriske virke. I udsmykningen er der både skulptur, maleri og tekst, og forskellige materialer er brugt til at skabe helheden.
I starten af 1970-erne flyttede Henrik Have til No ved Ringkøbing. I de mellemliggende år har hans kunst i høj grad sat sit præg på amtsbyen. Ud over udsmykningen af og imellem amtets administrationsbygninger er Henrik Haves mest iøjnefaldende kunstværk i byen »Kuben« med titlen Hezekiels Skammel i rundkørslen på Herningvej. Der er også værker af ham på bl.a. Ringkøbing Sygehus, Ringkøbing Handelsskole og i Ringkøbing Bank. Og i amtsrådssalen i Amtsrådhuset på Torvet i Ringkøbing har Henrik Have portrætteret tidligere amtsborgmester S. E. Kristensen, Struer.
Om udsmykningen af amtets administrationsbygninger, der har strakt sig over en periode på 10 år, har Henrik Have engang sagt: »I mit kunstneriske virke havde jeg aldrig drømt om, at der var nogle mennesker, der kunne have så stor tillid til mig, at jeg kunne få lov til at lave mine kunstværker totalt uden censur. Amtet har givet mig frie hænder til at boltre mig. Jeg har været utroligt glad for samarbejdet. Ikke på noget tidspunkt er der peget fingre ad mig og spurgt, hvad er nu det?«
I 1993 tog Ringkjøbing Amt et nybyggeri i brug på adressen Østergade 41. Med byggeriet, der er tegnet af arkitekt Flemming Bay-Jørgensen, fik Amtsgården en ny hovedindgang. Samtidig blev der ved hovedindgangen skabt et nyt torv i Ringkøbing.
Det var på det nye torv og ved den nye hovedindgang, at Henrik Haves udsmykning af Amtsgården startede. Denne del af udsmykningen blev afsløret 17. maj 1993. Senere på året – 3. august – blev Ringkøbings 550-års jubilæum som købstad markeret med besøg af Prins Henrik. Prinsen besøgte i den forbindelse Amtsgården og så Henrik Haves udsmykning.
Udsmykningen, der forbinder Østergade 41 med en anden af amtets administrationsbygninger – Østergade 48 – består af tre dele:
Den består af 12 keramiske plader med glasur. De keramiske plader har Henrik Have udført i Sydfrankrig hos Joan Miros keramiker Michel Morouar. Der er tale om lavaplader, som Henrik Have dengang var den eneste kunstner i Danmark, der havde erfaringer med. Om tilblivelsen af vægudsmykningen siger kunstneren selv:
»Motiverne er fremkommet ved, at pladerne i et samlet felt er udsmykket med en farve. Derpå er pladerne lagt omvendt sammen, så det første motiv er sprængt. Derpå er næste farve lagt over hele fladen. Jeg har fortsat på den måde, indtil motivet har dannet en kropslighed – et »spejl« for dels arbejdsproces, dels beskuerens kortvarige ophold foran værket.
I opsat stand er fliserne udskudt med en mellemliggende stenart, der angiver fladens reliefkarakter. I de 6 fremkomne huller – »ankre« – er der anbragt lertøj i kontratsfarve til selve grundfladen. Herved fremstår samlet en væg, der i proportioner signalerer til det menneskelige modul. Fladen så at sige »snakker« med den forbipasserende, og det har da også hele tiden været hensigten at lave et objekt, der »blot« signalerede sin medsammensvorenhed med husets øvrige funktioner«.
Foran hovedindgangen til Østergade 41 er der sat en brønd op. Brøndfunktionen ligger i en 6 tons tung marmorblok. Den blev oprindelig fragtet fra Indien til en svensk billedhugger. Herfra blev den bragt til Ringkøbing-egnen, hvor Henrik Have har bearbejdet blokken til det, den med kunstnerens egne ord er blevet til:
»Brønden er et ca. 40 cm i diameter stort hul, lodret gennem stenen og videre ned i undergrunden. Dernede fra strømmer efter skiftende intervaller brønden fuld af vand, som til sidst løber over og frakaster sig det overløbende vand. En mekanisme sikrer, at brøndens tilbageblivende vand pludselig forsvinder på én gang med et temmeligt kraftigt sug.
Øverst i brøndhullet er der placeret en bronzerist, der er formet i voks og støbt af bronzebogstaverne fra slettede gravminder i Ringkøbing og opland. Det er de dødes navne, der så at sige er vandets port og filter og dermed en slags knæfald for evigheden.
Brønden kaldte jeg som arbejdstitel »Arions brønd«. Arion var en digter, som grækerne smed i havet, men som på sin lyre spillede så smukt, at en delfin reddede ham. Arion og delfinen findes i stjernerne og altså dermed i himlen. Marmorblokken er udformet blidt med polering og enkelte steder med indskæringer alt efter stenens beskaffenhed«.
På stenen har Henrik Have skrevet teksterne
Dit spørgsmål gør mig til mundruger
Og du bøjer
Et vandløb under
Tapetets lærker
Det vand, der løber over i brønden, fortsætter i et let fald ud over Østergade og forener herved det rum, som det udfolder sig i. Vandet løber i en rende i granit, og ved siden af renden er sandblæst en tekst, der løber ned til »pullerten« og tilbage igen. Henrik Have forklarer:
»Teksten er Arions metamorfose. Den taler til den gående, samtidig med at den udlever sig med sit udgangspunkt: Vandet fra dybet. Teksten skulle tale for sig selv, men det skal understreges, at det latinske navn for vores sorte skovsnegl er Arion.«
I den sandblæste tekst i gaden står der:
Tiden hjemme er for sandstorm
stederne er mest af ingenting
og du går sikkert i hi på tossedage
Ved hastværkets slutning tager den
forundrende snegl opstilling
foran det steppende øje
Og pullerten. Hvad betyder den? Henrik Have: »Skulle vi ikke bare lade en lille del fortone sig i det hemmelige. Et semikolon, der er kunstnerens helt private. Et udbrud, der er større end komma, men mindre end punktum«.
Ud over et semikolon på den ene side af pullerten, har Henrik Have på en anden skrevet teksten
GENTAG: SKRÆPPERNE
og på en tredje side
STJÆLER MIN SKYGGE
Pullerten ved tekstkanalen markerede afslutningen på den østlige del af udsmykningen i 1999 i forbindelse med amtets nybyggeri på adressen Østergade 41. I den vestlige del blev den nye bygning bygget sammen med en eksisterende bygning, som fra 1970 husede hovedparten af amtets daværende administration. Før 1970 tilhørte denne bygning Odd Fellow Logen.
Overgangen mellem nyt og gammelt er også markeret med kunst af Henrik Have – i form af to plader, der er sat op vinkelret på hinanden på hjørnet af to vægge. Dette kunstværk var de ansattes gave i forbindelse med indvielsen af nybyggeriet.
På den ene plade står der »Panta Rhei«. Det er græsk og betyder noget i retning af »alting flyder«. Henrik Have mener, at teksten passer meget godt til, hvordan de ansattes skriveborde ser ud!
På den anden plade har Henrik Have indhugget teksten
STÅR DOG LIDT STILLE
I DET BRUSENDE HJERTE
KÆRLIGT STÆDIGT
Man er simpelthen nødt til at stå stille, hvis man vil læse teksten på pladen. Teksten er nemlig placeret på højkant. I øvrigt er billedet på side 15 af de to plader ikke et udtryk for, at man ikke er blevet færdig med at male vægge på stedet. Den brune stribe på væggen er arkitektens antydning af sammenbygningen af nyt med gammelt.
3. december 1999 blev fortsættelsen af Henrik Haves udsmykning fra 1993 afsløret. I øvrigt under optakten til et forfærdeligt stormvejr, der senere på dagen, aftenen og natten udviklede sig til, hvad der blev kaldt århundredets storm i Danmark.
Udsmykningen fra 1999 forbinder torvet foran Østergade 41 med administrationsbygningen Østergade 48, der huser amtets skole- og socialområde, og med bygningen Damstrædet, hvor amtets teknik- og miljøområde har til huse.
1999-udsmykningen i sin helhed består af:
I en plade i gulvet ved bagindgangen til Østergade 48 har Henrik Have skrevet en tekst, der lyder således:
Stop
denne kolbøtte over havelågen med ungkarlens lyse lokker
fejende i gruset ind under skjoldmøens bagdel i
tidens skørter, bugtalt ret ud gennem øjenlågene:
Du står i døren.
Ved afsløringen af udsmykningen sagde Henrik Have bl.a. om denne tekst: »Det er en eller anden påmindelse til embedsmændene om at gøre tingene lidt hurtigere. Hvis jeg skulle have udtrykt det kort, skulle der have stået noget i retning af »let røven«. Men havde jeg skrevet det, ville folk nok blive fornærmerede. Nu har jeg prøvet at pakke det ind, så godt jeg kunne«.
Når man går ud af bagindgangen til Østergade 48 og over parkeringspladsen mod Damstrædet møder øjet en tekst på en mur, der er sat ind i den eksisterende mur. På den ene side af muren står der på en marmorplade:
Fandt du, hvad du søgte?
Ikaros var her før dig
Henrik Have sagde ved afsløringen af denne udsmykning bl.a.: »Ikaros’ far byggede Labyrinten i Grækenland. Den eneste måde, Ikaros kunne komme ud af labyrinten på, var at få vinger. Da han kom for tæt på solen, smeltede vingerne, og han faldt ned. Hans far var så venlig at sejle ud for at finde ud af, hvor han var. Når et hvilket som helst menneske kommer til et amt eller et kontor – uanset, hvor det er Danmark – så må det være for, at man søger et eller andet – men også, at man i sin søgen har et håb om, at det bliver forløst«.
På den anden side af den indsatte mur er der placeret en keramisk flise.
Ved hovedindgangen til Teknik og Miljø i Damstrædet 2 er der placeret en skulptur i grå granit, som Henrik Have har kaldt »Fakkelspiseren«. På skulpturen står der: Nøglen ligger her.
Henrik Have: »I middelalderen fandtes i alle byer en sten, som man slukkede faklerne i, når man kom hjem i mørket. Og i fakkelspiseren ligger nøglen til amtet«.
På hjørnet af en vinkelbygning på Damstrædet 2 har Henrik Have placeret en keramisk udsmykning. Kunstneren siger, at den symboliserer menneskets forgængelighed. I udsmykningen kan man ane teksten »husk låsen«. Dermed er der skabt sammenhæng med teksten »nøglen ligger her« på Fakkelspiseren.
På taget over den keramisk udsmykning er kunstnerens hånd afstøbt i bronze. Henrik Have forklarer: »Det er en afstøbning af min egen hånd. Fingeren er ikke Guds finger, men min egen finger. Den prøver på at holde amtet nede og sige: »Så, så, kammerater, det er her I er, og I har at blive her«, eller »En ringer på«.
I 1998 købte Ringkjøbing Amt bygningen St. Blichersvej 1-3, der tidligere var Ringkjøbing Amts Dagblads bogtrykkeri. I dag huser bygningen amtets sygesikringsafdeling og sundhedsfremmeafdeling.
Til en lille have ved hovedindgangen til St. Blichersvej 1-3 har Henrik Have lavet en bronzeskulptur af en kvinde. Skulpturen blev afsløret 9. september 2003. Det var samtidig afslutningen på Henrik Haves kunstneriske sammenknytning af amtets administrationsbygninger i Ringkøbing.
Som på flere andre af Haves kunstværker i udsmykningen er også bronzeskulpturen forsynet med en tekst. Der står
Vindens labyrinth
etruskisk dit øje
Foran skulpturen er der sat et jerngitter op. Det er et gammelt kirkegårdsgitter, der indeholder de samme ornamenter som en bort på gavlen af bygningen.
Om bronzeskulpturen sagde Henrik Have bl.a. ved afsløringen:
»Skulpturen er en gipsafstøbning af min kæreste, lavet for 14 år siden. Hun mangler et hoved. Det kan være det kommer senere. Den ene arm mangler hun også, men vi kan sige, at det er den, der sidder oppe på taget på Teknik og Miljøs bygning (»Håndens Plads«, som blev afsløret i 1999).
Som en hyldest til Ringkjøbing Amts kulturfestival Vinden, der blev afviklet i 2003, har jeg forsynet skulpturen med teksten »Vindens labyrint«. Også fordi vinden kører ind i skulpturen på alle mulige måder. Det er derinde, livet foregår, og det er derinde, der skabes turbulens.
Den anden tekst på skulpturen »etruskisk dit øje« er en kulturhistorisk finte. I den etruskiske tid – det var før romertiden – lavede man nogle utroligt flotte figurer, dels på gravfigurer, dels som mindesmærker. På disse figurer så man ofte husherren sidde oprejst med konen hvilende ind over sig.
Skulpturen er brækket over på midten, og kvindekroppen er vendt om. Dermed får figuren den ro og balance og det guddommelige udtryk, som etruskerne ville have. Og når figuren ikke er færdig, hentyder det til, at der hele tiden ligger noget videre – noget, vi skal tilstræbe.
Skulpturen er placeret sammen med et japansk kirsebærtræ, der blomstrer lyserødt om foråret, en rhododendron, der blomstrer blåt samtidig, og en mahonie, der blomstrer gult. Det giver et utroligt farvespil. Det er noget af det, jeg altid har elsket ved Ringkøbing”.
Skråt over for bronzeskulpturen på bygningen St. Blichersvej 4 (den tidligere Odd Fellow Loge i Ringkøbing) hænger der en keramisk flise på væggen. Den fuldender sammenknytningen af Henrik Haves udsmykning af Amtsgården, men blev hængt op dér i midten af 1990-erne.
Henrik Haves kunstneriske udsmykning binder fire af amtets administrationsbygninger i tre gader sammen – Østergade 41, Østergade 48, Damstrædet 2 og St. Blichersvej 1-3. I de fire bygninger arbejder godt 400 af amtets ansatte.
A: Østergade 41 B: St. Blichers Vej 4 C: St. Blichers Vej 1-3 D: Østergade 48 E: Damstrædet 2
“Det findes heller ikke her
men det fandtes før!”
