Tag-arkiv: Nyhed

Udsmykningen af Skats betalingscenter Damstrædet Ringkøbing – Henrik Have

“Det findes ikke her!”

Materialet nedenfor supplerer bogen UDSMYKNINGEN AF AMTSGÅRDEN – HENRIK HAVE. Bogen blev udgivet af Ringkøbing Amt i 2003, og dette tillæg beskriver de værker, der er blev udført efter udgivelsen.

Tekst: Erik Holm
Fotos og tekst: Søren Damgaard Jensen

Forord

I forbindelse med strukturreformen i 2006 overtog skat bl.a. Ringkjøbing Amts bygning Damstrædet 2 i Ringkøbing.

Bygningen havde indtil da rummet Ringkjøbing amts Teknik – og miljøforvaltning.

Ringkjøbing Amtsråd besluttede i 1993, at de forskellige bygningskomplekser, Amtsgården bestod af, skulle knyttes sammen ved hjælp af kunstnerisk udsmykning udført af kunstneren Henrik Have, No.

Denne udsmykning blev gennemført i etaper over årene 1993 – 2003 og er beskrevet i publikationen fra 2003 ” UDSMYKNINGEN AF AMTSGÅRDEN – HENRIK HAVE “

En del af udsmykningen fra 1999 vedrørte bygningen Damstrædet 2 og omfatter ” Fakkelspiseren “, ” En Keramisk udsmykning ” på hjørnet af vinkelbygningen og ” Hånden på taget “

Skat fortsatte udsmykningen af Damstrædet 2 i 2007 efter Skats overtagelse af bygningen.

Den efterfølgende beskrivelse af kunsten som Skat har forestået, tager udgangspunkt i det af Henrik Have udarbejdede oplæg / beskrivelse af forslag til den fortsatte udsmykning.

Udsmykningen i 2007

Udsmykningen tager afsæt i Danmarksekspeditionen til Grønland 1906 – 1908.

I 2007 var det 100 år siden Mylius Erichsen blev meldt savnet.

Udsmykningen i 2007 består af 3 dele:

– På Damstrædet 3 mursøjler med keramiske fliser og tekst på marmorplader, som mursøjlen der allerede er på Damstrædet

– 28 træsnit i rammer inde i bygningen med motiver af de 28 deltagere i Danmarksekspeditionen

– 7 søjler i kantinen beklædt med keramik, der fremstår som ” Visdommens 7 søjler “

3 Mursøjler

De 3 mursøjler (oprindelig foreslået med 4) står vinkelret på den eksisterende med inskriptionen om IKAROS.

Den ene side med keramik, den anden side af de 3 mursøjler med tekst i bronzebogstaver.

Ideen med de tre mursøjler er iflg. oplægget arkitektonisk. Når man ser facaden ud imod gaden, er det ikke den helt store besvimelse man rammes af. Dette er det et forsøg at råde bod på. Når man kommer kørende ad Nørredige vil man se Damstrædet i et splitsekund. I det øjeblik vil man tro man har set et byggeri med søjlegang. Dette vil virke beroligende.

Murværket skal være en ganske lille anelse lyseblåt som indlandsisen.

På de 3 mursøjler ved Damstrædet 2 står følgende:

NÅR DU INGEN
TING SER
HAR DU SÅ
SET ALT?

NÅR DU
VÅGNER ER
DIT ARBEJDE DA
FÆRDIGT?

NÅR BLOMSTER
SPRINGER UD
BRYDER DE
SÅ OP?

Henrik have sagde i forbindelse med en tidligere afsløring af kunsten på Amtsgården, ” at han søgte at skabe en ironi gennem sine tekster, lige som der er på de tekster, der er på væggene i den frise i skønvirkestil maleren Rasmus Larsen skabte til Vandrehallen i Folketinget.

Eks.:
Når svanerne synger, skal rågerne tie.
Alle vil herre være, ingen vil sækken bære.
Ikke enhver høne der kagler, lægger æg.
Ikke enhver hane der galer, melder ny dag.

Rasmus Larsen blev også kaldt den onde maler.

Henrik Have sagde også, at hans tekster til borgerne er en meddelelse om, at de er til stede, og at man har et ærinde, man skal have forrettet.

28 TRÆSNIT MED MOTIVER AF DE 28 DELTAGERE I DANMARKSEKSPEDITIONEN 1906 – 1908.

Ønsket med udsmykningen med de 28 træsnit er at denne bliver et minde og jubilæum i 100 året for, at Mylius Erichsen blev meldt savnet.

Der var 28 deltager i ekspeditionen.
For hver af dem er lavet et træsnit. Snittene blevet til ved brug af 3 trykstokke og de 28 deltagere er fremkommet ved reduktion af stavene.

Det betyder at der kommer mindre og mindre frem, som at se et menneske i sand eller snestorm.

Det sidste snit som altså er små fragmenter, forestiller Mylius Erichsen, som vi ved mindst om men som fylder det hele.

Henrik Haves ide var at skære mere og mere væk fra en enkelt trykplade, så der til sidst, som nummer 28, kun fremstod små fragmenter på trykket – som at se et menneske forsvinde i snestormen, nemlig Mylius Erichsen.

Det kan imidlertid konstateres, at der er brugt mindst tre trykplader, som tidligere har været udstillet og for at finde en rækkefølge for ophængningen, er trykkene derfor først sorteret efter trykplade. Trykpladen viser det sidste snit i hver serie, og derfor var det blot at gå baglæns til tryk med gradvist større farvede felter. Men der var en overraskelse, for der er ikke tre, men fire serier – den ene uden kendt trykplade.

Serien uden trykplade starter med Peter Freuchen, som Have valgte at lade være nummer et, da han var den mest farverige af ekspeditionsdeltagerne. Denne serie toner ud helt efter planen, men slutter allerede med tryk nummer 12, Hendrik Olsen, der forsvinder i sneen. Det gik for hurtigt! Hvad så? Et gæt er, at Have sleb pladen ned, og fortsatte med et ændret motiv, men allerede efter tre tryk kasseres stokken, og han går videre med stok nummer 2. Efter samme princip, og med samme resultat: Ved tryk nummer 23, Achton Friis, kommer snestormen, og han starter på stok nummer 3, som slutter med tryk nummer 27, Harald Hagerup.

De tre trykstokke slutter altså med Hendrik Olsen, Achton Friis og Harald Hagerup. Men ingen stok passer med trykket af Mylius. Og i øvrigt er der flere gåder: Der er ikke snittet i stokken mellem tryk nummer 6 og 7, Peter Hansen og Knud Christensen, der er kun ændret farve, og tryk nummer 13, Henning Bistrup, vender på hovedet. Kan Mylius Erichsen være trykt med en bagside? Eller en ukendt, fjerde stok? Svaret fortoner sig i snefoget – og det er vist helt i Henrik Haves ånd…

I Biblen, 1. Mosebog samt i Johannes åbenbaring slutter den hellige skrift om sig selv. Det hele begynder med ordet og slutter med ordet. Et sted skrives der om, at ordet skaber det det siger. Dvs. at der i menneskelivet ikke findes orientering hvis vi ikke vidste hvad vi orienterer os mod og med.

Kunne vi ikke det var vi ren natur. Nu er vi derimod naturens fjende

I det hebræiske alfabet er der en tilkendegivelse at det første bogstav Alef indeholder alle de øvrige bogstaver i alfabetet.

Det er det der menes med at ordet skaber hvad det siger.

Peter Freuchen var den mest vilde af deltagerne i Danmarksekspeditionen.

Han er derfor valgt til at være grundfiguren der indeholder de øvrige af ekspeditionens deltagere.

Henrik Have siger at han her helt ufortjent har fået en gave som er tråden i udsmykningen.

Der var 28 deltagere i ekspeditionen. Der er 28 bogstaver i vores alfabet.

Visdommens 7 søjler

I kantinen i Damstrædet 2 er 7 søjler/halvsøjler beklædt med keramik

De fremstår i følge Henrik Have som ” Visdommens 7 søjler “

Som en pendant til ” Visdommens 7 søjler ” kan nævnes at apsis på den nærliggende Staby Kirke bliver kaldt visdommens hus.

Tidligere museumsinspektør Jens Aarup Jensen ved Ringkøbing Museum, skriver herom
” at de 7 halvsøjler og de 4 flotte 4-kløverformede vinduer på apsis uden tvivl er bærere af en dyb symbolik, hvis forudsætning er en teologisk tænkning, der udvikler sig i løbet af 1100-tallet. De 7 søjler kan formentlig fortolkes fra ordene i Bibelen, Ordsprogenes Bog 9,1: ” Visdommen har bygget sit hus, har hugget sine 7 piller “.
Det skal udtrykke at Kristus ikke blot skal opfattes som Guds vælde og magt, men også som guds visdom.
Talsymbolikken har mange lag. 7 er således sammensat af Treenigheden + 4, der er verdens og menneskets symboltal. 4 er symbol for elementerne, for verdenshjørnerne, paradisfloderne, de 4 evangelier og meget andet.

“Det findes heller ikke her
men det fandtes før!”

Råd og regler for vinduer

Ved udskiftning eller renovering af vinduer inden for bevaringsdeklarationens område eller gaderne øst for bevaringsområdet, der er omfattet af lokalplan 1.222, gælder der nogle regler afhængigt af husets bevaringsværdi og beliggenhed. De kan virke komplicerede, men vi har lavet dette skema, så man let kan se, hvilke regler der gælder for de enkelte huse. Men husk, at der ALTID skal søges om tilladelse inden for bevaringsområdet, også ved ændring af vinduesfarve.

Bevaringsforeningen og Raunonia

Skriv et svar

– Læserbrev i Dagbladet Ringkøbing-Skjern den 2. maj 2022

I Dagbladet den 27. april 2022 har Peter Søe Larsen og Anne Julie Hansen efterlyst Bevaringsforeningens syn på Raunoniaprojektet.

Bevaringsforeningen vil gerne medvirke til at øge turismen i Ringkøbing, vi vil gerne medvirke til at give handelslivet og restaurationslivet gode vilkår, men ikke for en hver pris. Det må ikke gå ud over det, der er den største tiltrækningskraft ved Ringkøbing, nemlig den gamle, hyggelige og velbevarede bymidte og den umiddelbare sammenhæng med fjorden, der både er grunden til, at byen blev anlagt i 1200-tallet og dens væsentligste kvalitet. Det er netop Bevaringsforeningens grundlæggende opgave at sikre disse kvaliteter.

De offentliggjorte planer læser vi således, at fjordudsigten vil være blokeret langs hele havnen fra Mylius Erichsens Vej og hen til Vester Strandgade.
Vi fastholder, at det med det nuværende vidensniveau er svært at have en præcis mening om byggeriet, når vi kun kender den første overordnede og noget diskutable oversigtstegning og den efterfølgende romantiserede visualisering, men hvis der skal bygges i vandet, er der en række forhold, der skal iagttages. Det bør bl.a. overvejes, hvorvidt husene kan ligge i forbindelse med Vestas-grunden, ligesom udbygningen bør ske etapevis, så man kan bremse i tide.

Antallet af huse forekommer i sig selv overvældende. Det er svært at se, at parkeringsproblemerne og problemerne med adgangsveje skulle kunne løses tilfredsstillende uden at forringe havnemiljøet.

Der er ikke taget stilling til, hvad der skal ske, hvis husene ikke kan sælges/lejes ud i det tænkte omfang. Bliver der så nogle tomme, døde bygninger? Og hvordan fjernes bydelen igen, hvis ideen ikke holder vand?

Vi er stærkt bekymrede for, om de tilladelser, som kommunen skal give, overholdes både af bygherre, men ikke mindst af kommunen selv. Vi er bekymrede for, at kommunen undervejs i processen presses til at give yderligere tilladelser/dispensationer, og om de gode intentioner i forslaget forsvinder i processen, som det er sket i Søndervig – Det er klart, at bl.a. sagen med vandrutsjebanen i Lalandia, Søndervig, styrker bekymringerne.

Vi er helt enige med brevskriverne i, at der skal sikres åbenhed i processen. Det kunne være med borgermøder for alle interesserede, hvor initiativtagerne redegør for projektet og ikke mindst, hvor kommunen redegør for den sagsbehandling, der har foregået, den fortsatte sagsbehandling, hvilke overvejelser Byrådet har om sagen, og hvordan Byrådet forestiller sig borgerinddragelsen i processen.

Ringkøbing, den 2. maj 2022
Lars Hansson
Formand for Ringkøbing Bevaringsforening

Henrik Haves nyrestaurerede kunstværker – Billedgalleri

– Billeder fra aftentur onsdag den 26. august 2020.

Ringkøbing Bevaringsforening havde inviteret til aftentur med fokus på restaureringen af Henrik Haves udsmykning i og omkring de tidligere amtsbygninger ved Østergade.

Amt byggede ikke en ny amtsgård, da de nye amter blev oprettet i 1970, men etablerede sig i forskellige nye og gamle bygninger omkring Østergade i Ringkøbing. Amtet besluttede derfor i 1993, at de forskellige bygningskomplekser skulle knyttes sammen ved hjælp af kunstnerisk udsmykning lavet af kunstneren Henrik Have.

Kunstværkerne er blevet renoveret i løbet af foråret 2020, og fremstår nu med det oprindelige udtryk, så denne gang bliver det en anderledes positiv oplevelse end forrige gang.

Den ansvarlige konservator på opgaven, Sigrid Ninel Kledal, fortalte undervejs fortælle om det omfattende arbejde med de forsømte kunstværker, og tidligere kontorchef ved amtet, Erik Holm, fortalte anekdoter om Henrik Have og kunstværkerne.

[Vis diasshow]

Ringkøbingmotiver før og nu

Skriv et svar

Byen forandrer sig hele tiden. Nogle motiver forandrer sig kun lidt, mens andre ændres totalt eller måske forsvinder. På denne side kan du se en række motiver, som de så ud tidligere sammenlignet med billeder fra 2014.

Når du fører pilen hen over billedet, vil det skifte fra det historiske billede til et fra 2014.

Algade set fra Østerport

Strøgtid i Ringkøbing

Der findes flere postkort med påskriften “Strøgtid i Ringkøbing.” Fænomenet forklares i Ringkjøbing Aarbog 1954-55 af forfatteren Johannes smith:
“Af de øvrige købmænd paa Bredgade vil jeg en passant nævne P.C. Jensen, der til daglig kaldtes P.C. Mel og Gryn, og Bondesens forretning ved siden af Hindø. De drev ikke kolonialhandel i egentlig forstand, men solgte foruden mel og gryn og hønsefoder o.l. ogsaa gær. Jeg kan tydelig se for mig de smaa sække med gær og mærke lugten naar man pillede lidt af det ud og æltede det sammen til en klump. P.C. Jensen havde ogsaa grisehandel, og de dage der blev drevet grise til jernbanestationen, havde mange af byens drenge et job med at forhindre grisene i at løbe ind i døre og porte. løvrigt skulle det vist ikke være nødvendigt at minde om prospektkortet: Strøgtid i Ringkøbing.”

Den tegnede udgave nederst har en særlig fin historie. Det blev solgt under besættelsen, hvor tyskernes grønne uniformer også var en del af gadebilledet i Ringkøbing, og når boghandler Peter Holm langede kortet over disken, var det med bemærkningen: “Så kan du jo selv male svinene grønne…”