Tag-arkiv: Ulrik_Plesner

Vestergade 02, Priorgården

Opførelsesår: 1913
Bevaringsværdi: 2
Arkitekt: Ulrik Plesner

Husets historie:

Priorgården fra 1913 er tegnet af arkitekt Ulrik Plesner til udstilling af Morsø støbegods for købmand Niels Birkedal, der også ejede Den gamle Borgmestergård. På 1. sal blev der indrettet en herskabslejlighed med udsigt over Torvet til købmanden og hans familie.

Bygningen er opført i Ulrik Plesners markante stil med røde teglsten og markante hvide gesimser som tydelige referencer til den lokale byggeskik.

Støbegodsudstillingen blev senere afløst af en automobilforretning, og i 1932 blev denne afløst af en slagterforretning i den ene ende, og et konditori i den anden ende. I 1934 blev konditoriet overtaget af konditor Chr. Jacobsen fra Odense, der havde været medindehaver af det kendte odensekonditori ”Prior”, og således fik bygningen sit navn, der altså ikke har noget med katolsk klostervæsen på trods af naboskabet til Ringkøbing Kirke.

Konditoriet blev overtaget af den farverige Peder Noes, der også indrettede en malerisal for at tiltrække de mange turister, der allerede dengang tog til Vesterhavet via Ringkøbing. På et gammelt katalog over malerierne kan man læse dette eksempel på markedsføring anno dazumal:

SE MALERISALEN OG DRIK KAFFEN I PRIORGAARDEN RINGKØBING TORV
NAAR DE BESØGER VESTJYLLAND
Først da har De ”gjort Vestkysten”!

Og for yderligere at sætte trumf på:

MUSIK:
PHILIPS NYESTE STORE KONCERTANLÆG
En Verden af skønne Toner
VIL UNDERHOLDE DEM . . .

Efter Peder Noes kom nye ejere til, og efterhånden forfaldt bygningen så meget, at der rejste sig en folkestemning for at få den revet ned. Det skete heldigvis ikke, Ringkøbing Landbobank overtog den i stedet, og efter en gennemgribende renovering fik den Bevaringsprisen i 1982.

Læs mere om Ulrik Plesner

Billeder:

Foto Bevaringsforeningen 2014. 

Foto Bevaringsforeningen 2014

Foto Bevaringsforeningen 2014

Vestergade_2-0738 (800x533)Foto Bevaringsforeningen 2014

Gammelt postkort

Gammelt postkort

Kan du bidrage med oplysninger?
Så skriv gerne i kommentarfeltet nederst.
Du kan også vedhæfte fotografier.

Skolevænget 4, Ringkøbing Skole

Opførelsesår: 1911
Nedrevet: 2013
Bevaringsværdi: 2
Arkitekt: Ulrik Plesner

Husets historie:
Driftbestyrerbolig og kontor for Ringkøbing – Ørnhøjbanen.

I forbindelse med banen tegnede Plesner også en remise i Ringkøbing samt stationer i Lervang, Spjald, Muldbjerg, Grønbjerg og Ørnhøj.

Læs mere om Ulrik Plesner

Billeder:

Foto Bevaringsforeningen 2008


Foto Bevaringsforeningen 2008

 

 

 

Foto Bevaringsforeningen 2008

Postkort / Lokalhistorisk Arkiv

Kan du bidrage med oplysninger?
Så skriv gerne i kommentarfeltet nederst.
Du kan også vedhæfte fotografier.

Kongevejen 10, Dommerboligen

Opførelsesår: 1905
Bevaringsværdi: 2

Husets historie:
Opført som borgmesterbolig, senere dommerkontor og nu en del af museet. Den tidligere borgmesterbolig i Ringkøbing, som blev opført i 1905, er et af de første eksempler på Ulrik Plesners brug af de vestjyske motiver.

Læs mere om Ulrik Plesner

Billeder:

Foto Bevaringsforeningen 2014. 

Foto Bevaringsforeningen 2014.

Foto Bevaringsforeningen 2014.

Kan du bidrage med oplysninger?
Så skriv gerne i kommentarfeltet nederst.
Du kan også vedhæfte fotografier.

Østergade 09, Plesnerhus

Opførelsesår: 1913
Bevaringsværdi: 2
Arkitekt: Ulrik Plesner

Husets historie:
Den markante rødstensbygning blev oprindeligt bygget af Ringkjøbing og Omegns Spare- og Laanekasse i 1913, men banken havde faktisk haft kontor på adressen mange år tidligere, idet den oprindelige bygning ejedes af J.P. Harpøth, der var direktør i Ringkjøbing Bank – samtidigt med at han var bogholder i Sparekassen! Der var fælles indgang fra gaden, men skulle man i Banken, gik man til venstre i forstuen, og skulle man i Sparekassen, gik man til højre.

I 1911 købte sparekassen hele ejendommen, der var opført i 1790 som Søren Harpøths købmandsgård, og nedrev den sydlige del, hvor Plesners bygning nu blev opført. Den nordlige del blev bevaret, og er stadig et smukt eksempel på de ældste, grundmurede huse i byen.

Ulrik Plesners nyfortolkning af den vestjyske byggeskik har givet Ringkøbing en usædvanlig homogen bykerne, og et af de bedste eksempler på hans lokale inspiration er netop Ringkjøbing og Omegns Spare- og Laanekasse i Østergade.

Østergade er forholdsvis smal lave med huse i en eller to etager, og Plesners bygning sprænger, ved nærmere eftersyn, alle rammer. Men sådan oplever man den ikke i gadebilledet, for arkitektonisk er bygningen under fuld kontrol og viser, hvordan arkitekten beherskede sine virkemidler.

Underetagen er tegnet i en massiv nybarok, der gav sparekassen den nødvendige pondus som et solidt pengeinstitut, og viderefører gadens facaderække, men samtidigt er overetagen trukket tilbage i begge sider, så kun midterdelen markerer sig i facadelinjen, og det giver så meget luft, at den massive bygning ikke virker dominerende i gaden. Plesner gør så det greb, at han udfører overetagerne som en nyfortolket kopi af det fremspringende gavlparti på Harpøths Gård, og derved opstår der en på samme tid simpel men raffineret arkitektonisk samhørrighed med det 120 år ældre hus og Ringkøbings byggeskik i øvrigt.

Læs mere om Ulrik Plesner

Billeder:

Foto Bevaringsforeningen 2014


Foto Bevaringsforeningen 2014

Foto Bevaringsforeningen 2014

Postkort


Postkort

Kan du bidrage med oplysninger?
Så skriv gerne i kommentarfeltet nederst.
Du kan også vedhæfte fotografier.

J.C. Christensens Allé 5, Ørnhøjbanen

Opførelsesår: 1911
Bevaringsværdi: 2
Arkitekt: Ulrik Plesner

Husets historie:
Driftbestyrerbolig og kontor for Ringkøbing – Ørnhøjbanen.

I forbindelse med banen tegnede Plesner også en remise i Ringkøbing samt stationer i Lervang, Spjald, Muldbjerg, Grønbjerg og Ørnhøj.

Læs mere om Ulrik Plesner

Billeder:

Foto Bevaringsforeningen 2014. 

Foto Bevaringsforeningen 2014

Foto Bevaringsforeningen 2014

Foto Anders Grimstrup

Foto Anders Grimstrup

Kan du bidrage med oplysninger?
Så skriv gerne i kommentarfeltet nederst.
Du kan også vedhæfte fotografier.

Aldershvilevej 16, Aldershvile

Opførelsesår: 1907
Bevaringsværdi: 3
Arkitekt: Ulrik Plesner

Husets historie:
Navnet Aldershvile er ældre end det tidligere alderdomshjem. Stedet er dokumenteret på en række akvareller af maleren Jesper Kirkegaard, der fra 1808 til 1847 malede en række prospekter af Ringkøbing set fra Kongshøj øst for byen. De minutiøst malede billeder viser møllen, møllegården og forrest nabogården, den oprindelige møllegård, der på akvarellen benævnes Amtstuen, men senere blev kaldt Aldershvilegården.

På serien af akvareller kan man følge, hvordan der øst for gården i starten er anlagt en keglebane til underholdning for bønderne med ærinde til møllen. Denne afløses senere af en have, og efterhånden udvides haven med nyplantede træer på et større område, der til sidst udgør en frodig lund øst for Aldershvilegården.

aAkvarel af Jesper Kirkegaard 1824

Alderdomshjemmet Aldershvile
Ved en stor brand i 1897 nedbrændte alle bygningerne på stedet, og kun møllen og møl-legården blev genopført, men efter få år opstod tanken om at bygge et alderdomshjem på stedet, og i 1907 påbegyndtes byggeriet efter tegninger af arkitekten Ulrik Plesner. Bygningen blev placeret i lunden, og det er træer fra denne beplantning, der er vokset op til de nuværende store træer foran Aldershvile.

Alderdomshjemmet lå den gang i landlige omgivelser et stykke fra byen som et landsted, og Plesner tegnede en bygning med tydelige vestjyske rødder kombineret med kamtakkede gavle i senmiddelalderlig gotik, der minder om gamle danske teglstensklostre, og arkitekturen understregede de trygge rammer i frodige, grønne omgivelser.

Tidligere stod der en  gammel gallionsfigur i haven ud mod Kongevejen. Den havde stået i haven ved den forhenværende los, Koldby, der boede i Vester Strandgade 33. Da han skulle på alderdomshjem, ville han have “sin pige” med, og således havnede gallionsfigurer i haven ved Aldershvile. Den står stadig ved Kongevejen, men nu på museets afdeling “Dommerkontoret”, Kongevejen 10.

Læs mere om Ulrik Plesner

Billeder:

Foto Bevaringsforeningen 2014. 

Foto Bevaringsforeningen 2014

Postkort

Postkort

Postkort

Bemærk gallionsfiguren på plænen
Foto: Anders Grimstrup

Foto: Anders Grimstrup

         

Kolbys gallionsfigur som nu står på “Dommerkontoret”
Foto: Ringkøbing Bevaringsforening

Kan du bidrage med oplysninger?
Så skriv gerne i kommentarfeltet nederst.
Du kan også vedhæfte fotografier.

Havnepladsen 2, Havnekontoret

Opførelsesår: 1906
Bevaringsværdi: 3

Husets historie:

Den røde træbygning med balkon på Havnepladsen har været havnekontor og depot for havnefogeden siden det blev bygget i 1906, da havnen blev anlagt. Den fredede bygning er tegnet af den kendte arkitekt Ulrik Plesner fra Vedersø, der satte sit præg på Ringkøbing og Skagen i starten af 1900-tallet.

Havnen startede beskedent med det gamle havnebassin ud for havnekontoret og molen, der afgrænser denne mod det store havnebassin mod vest. Oprindeligt var der ikke en havn i Ringkøbing, men skibene ankrede op lidt ude i fjorden, og man kørte varer til og fra på hestevogne, eller man sejlede dem i lavbundede pramme.

De gamle havnebassin blev anlagt, da man fik brug for at sejle byggematerialer over fjorden i forbindelse med opførelsen af Lyngvig Fyr i 1906, og det vestlige bassin blev anlagt i forbindelse med byggeriet af slusen i Hvide Sande i 1928.

Læs mere om Ulrik Plesner

Billeder:

Foto Bevaringsforeningen 2014. 

Foto Bevaringsforeningen 2014

Foto Ejvind Draiby 1970 / Lokalhistorisk Arkiv

Foto Ejvind Draiby 1970 / Lokalhistorisk Arkiv

Postkort

Foto Anders Grimstrup

Kan du bidrage med oplysninger?
Så skriv gerne i kommentarfeltet nederst.
Du kan også vedhæfte fotografier.

Algade 13, Højskolehotellet

Opførelsesår: 1906
Bevaringsværdi: 3

Husets historie:
Ombygning og udvidelse af Højskoleforeningen, nu butikker og boliger.

Læs mere om Ulrik Plesner

Billeder:

Foto Bevaringsforeningen 2014. 

Foto Bevaringsforeningen 2014

Foto Ejvind Draiby 1970 / Lokalhistorisk Arkiv

Foto Ejvind Draiby 1970 / Lokalhistorisk Arkiv

Postkort

Postkort

Postkort

 

 

 

Kan du bidrage med oplysninger?
Så skriv gerne i kommentarfeltet nederst.
Du kan også vedhæfte fotografier.